Hvad er forskellen på bold og strong?

Ups, jeg har glemt at udlove point. Håber nogen vil hjælpe alligevel.

tjaa, der er faktisk lidt forskel:

http://www.w3schools.com/tags/tag_phrase_elements.asp
http://www.w3schools.com/tags/tag_font_style.asp

Strong er et special element , og det var sikkert lavet til noget smart engang.
Men da HTML er blevet udvidet meget og med CSS så er begge tags forældet.

<strong> er lige nu, noget som de fleste wysiwyg editore brugere hvor brugeren gerne vil bruge bold.

Jeg vil dog anbefale 100% CSS istedet, <span style="font-weight: bold;">hejhej</span>

Jeg kan godt se forskel her: http://www.w3schools.com/tags/tryit.asp?filename=tryhtml_formatting_text

Ja, ja, så langt er jeg slet ikke kommet endnu. Foreløbig følger jeg lektionerne, så må det hele blive rettet til hen ad vejen.

Jeg forstår stadig ikke hvad forskellen er. Jeg kan ikke se den. Skal den forestille at være synlig?
Det er for øvrigt galt længere nede på samme side. Jeg kan heller ikke se forskel på emphasized og italic?

tjaa, design mæssigt er forskellen også næsten umulig at se, jeg synes dog at kunne ane en.

Så brug de korteste tags <b></b> , så skal der ikke tastes så meget :D

Okay, der er altså forskel. Jeg skal åbenbart have briller ...
Jeg glemmer bare en af hver og nøjes med de to andre.

Jeg er absolut ikke enig i hyberpreprocessors tolkning af forskellen mellem strong og b. strong bruges til fremhævelse af ord, at ordet skrives med fed er blot en tolkning af browserproducenterne. Formålet med tagget er at kunne fremhæve et ord semantisk, f.eks. vil en tekstlæser (til blinde) sige ord i strong-tagget tydeligere end ord udenfor strong-tagget. Det samme gælder for em-tagget, et alternativ til i. Em står for emphasize, altså igen at fremhæve.

Jeg siger tak for hjælpen.

Det blev jo ikke til så mange point. Dem må du have til gode. Vender nok snart tibage igen. :-)

Hmm ..., det blev jeg vist mere forvirret af.

Altså forskellen er, at de bruges i forskellige situationer. Men hvad skal det gøre godt for, hvis man ikke kan *se* forskel?

Det forklares egentlig ganske godt på http://www.think-ink.net/html/bold.htm - brug <b> til at fremhæve designmæsige elementer på din side, f.eks. en menu, og brug <strong> til at fremhæve ord i tekster, der skal fremhæves fordi de er vigtige for indholdet.

Det gør semantisk forskel. :) Og så gør det forskel for skærmlæsere og muligvis også søgemaskiner.

Hvad betyder semantisk?

I min ordbog står: "læren om ordenes eller datas mening i en given sammenhæng". Det bliver jeg desværre ikke klogere af.

Ok, den må jeg tygge på. Så måske der går et lys op for mig.

Siger tak.

.

Well, lad mig prøve at forklare... Med en semantisk opbygning af websites håber man at lave et site, hvor HTML-koden beskriver indholdet, og CSS-koden beskriver udseendet af sitet. Optimalt set bør et site kunne ses i en tekstbrowser, der ikke kan håndtere billeder eller CSS, og stadig være forståeligt. På den måde opnår man bredest mulig synlighed på flest mulige platforme, både PC'er med Linux eller Windows, maskiner fra Apple med deres styresystem, bærbare computere med mindre skærme, PDA'er med endnu mindre skærme, ja endog mobiltelefoner med praktisk talt ubrugelige skærme.

På semantisk opbyggede websites bruges f.eks. <h1>, <h2> o.l. til at lave overskrifter, da det netop er hvad disse tags er lavet til. h står for heading, overskrift.
På samme måde bruges f.eks. <ul> (unordered list) til at lave menuer, da en menu principielt set er en liste af punkter, lidt ligesom en indholdsfortegnelse i en bog.
<p>-tagget bruges til at omslutte afsnit (paragraph), for at beskrive, at indholdet af dette tag skal betragtes som et afsnit i en tekst.
<strong> og <em> bruges til at fremhæve ord i de enkelte afsnit, hvis disse ord er specielt vigtige for afsnittet.
<cite> bruges til citater, ligesom <blockquote>.

Alt i alt er målet med et semantisk opbygget website, at man bruger tags til det de er lavet til, og så bruger man CSS til at tilpasse dem, så de får det udseende man ønsker.
Vi kender vel alle tricket med at opbygge et design med tabeller, fordi de er ret fleksible at arbejde med, og relativt lette at opbygge designs med. Problemet er, at tabeller er ment til at præsentere tabulære data (statistik, forsøgsresultater o.l.), ikke til at designe med. Her kan man alternativt bruge <div> i samarbeje med CSS. Et eksempel kan ses på jubii.dk, som min gode ven Oscar Gensmann har hjulpet med at opbygge i HTML/CSS, så det kan ses på så mange platforme som muligt og stadig er brugbart, hvis ens browser ikke understøtter CSS eller visning af billeder.

<ole>

Lidt sjovt, Jubii (og måske Oscar) så har valgt præsentere min browser for en _så_ fejlfyldt kode  :)

/mvh
</bole>

En stor del af deres valideringsfejl kommer efter sigende fra eksterne content-leverandører - de banditter. ;)

Okay, tak.
Jeg husker dig til en anden gang (point)!!

ah, nice normality, så lærte jeg også noget i dag :)

Når jeg requester dokumentet, får min browser at vide, den skal til at modtage et HTML-dokument, hvorefter den modtager en DTD, der til gengæld siger, der er tale om et XHTML-dokument.

Da den MIME-type, serveren sender, er 'text/html', kan XHTML-parseren ikke bearbejde dokumentet - og må overlade arbejdet til HTML-parseren. Den får til gengæld ikke nogen somhelst hjælp af dokumentets DTD ... og det er ellers den eneste grund til at skrive den. Man kunne med andre ord ligeså godt have udeladt DTD'en.

Derefter skal alle XHTML-lukningerne (<disse />) laves om, da de udelukkende hører hjemme under XHTML og HTML-parseren ikke forstår dem.
Først nu er dokumentet klar til at kunne parses af min browser.

Desuden bruger de selv en del 'ulovlige' scripts. document.images, document.forms, innerHTML, document.write, m.m. kan kun bruges under HTML. En ren XHTML-browser dør, hvis du serverer den slags for den.
Det betyder, at selvom dokumentet validerede i hoved og r.. - og det blev sendt med en korrekt MIME-type - ville deres scripts alligevel dræbe XHTML-parseren.

- og så lukker de i øvrigt <input ...> med </input>, som hverken er valid HTML eller XHTML.

Uanset, om de barberede alle tredieparts ting af deres site, ville det bestå af dårlig og fejlfyldt kode  :)

En test med http://www.w3schools.com/tags/tryit.asp?filename=tryhtml_formatting_text:

<span style="font-weight:100">This text is fontWeight 100</span>

<br />

<span style="font-weight:200">This text is fontWeight 200</span>

<br />

<span style="font-weight:300">This text is fontWeight 300</span>

<br />

<span style="font-weight:400">This text is fontWeight 400</span>

<br />

<span style="font-weight:500">This text is fontWeight 500</span>

<br />

<span style="font-weight:600">This text is fontWeight 600</span>

<br />

<span style="font-weight:700">This text is fontWeight 700</span>

<br />

<span style="font-weight:800">This text is fontWeight 800</span>

<br />
<span style="font-weight:900">This text is fontWeight 900</span>
<br />
<span style="font-weight:1000">This text is fontWeight 900</span>