Avatar billede egr_sli Nybegynder
22. februar 2007 - 19:57 Der er 13 kommentarer og
2 løsninger

A-streng på guitar er 110Hz men kammertone 440Hz ?

hej.
jeg skal skrive en rapport om lyd, og jeg har indtil videre sammen med en kammerat målt nogle forskellige frekvenser ud fra nogle forskellige toner med en 6-strenget guitar.

Nu skal jeg så:
Opstille en model for hvilke frekvenser man skulle forvente at få, hvis instrumentet stemte perfekt.

Dét der forvirrer mig er, at kammertonen (A) er 440Hz men hvorfor har vi så fået ca. 110 Hz ved vores A-streng, som jeg kan se i et skema er korrekt!

Forstår ikke hvorfor kammertonen, som er den tone vi kan måle efter, er 440HZ officielt, men vi kun får 110Hz på vores A tone.

Jeg er IKKE et musik geni, så forklar venligst stille og roligt :P
Avatar billede coderdk Praktikant
22. februar 2007 - 20:06 #1
En tone, A, kan have forskellige "tonehøjder", hvorfor man kan betegne en tone som f.eks. A-440...

Se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/A_%28musical_note%29

En guitar i standardtuning er A (femte streng) ganske rigtigt 110 Hz aka A-110:

http://en.wikipedia.org/wiki/Guitar#Tuning

Se også

http://en.wikipedia.org/wiki/Music_theory
Avatar billede ljm21 Praktikant
22. februar 2007 - 20:07 #2
Det skyldes at tonerne gentages.
Der er således et A ved 22,5 Hz 55 Hz, 110 Hz, 220 Hz, 440 Hz osv.
Afstanden mellem fx. to A'er kaldes en oktav og svarer til en fordobling af frekvensen. Der er ved netop en fordobling af frekvensen mange knudepunkter, og tonerne lyder ens.
I kan evt. prøve på jeres guitar at sammenligne lyden af A-strengen og G-strengen med en finger i andet bånd. De lyder ens og er begge et A (110 Hz og 220 Hz).

Mvh
Lars
Avatar billede egr_sli Nybegynder
22. februar 2007 - 20:21 #3
Hej, og tak for responsen.
Som sagt er jeg ikke særlig god til alt det med toner og bogstaver, så måske spørger jeg lidt dumt.
Men vi kunne altså godt have fået en a tone på 440Hz hvis vi havde gået to oktaver op ?
Er det rigtig forstået?

Hvis ja, hvorfor er 110hz så "standard" på en guitar frem for 440hz?

Håber mine spørgsmål giver mening :P
Avatar billede ljm21 Praktikant
22. februar 2007 - 20:27 #4
>Som sagt er jeg ikke særlig god til alt det med toner og bogstaver, så måske spørger jeg lidt dumt.
>Men vi kunne altså godt have fået en a tone på 440Hz hvis vi havde gået to oktaver op ?
>Er det rigtig forstået?

Jep

>Hvis ja, hvorfor er 110hz så "standard" på en guitar frem for 440hz?

Man skal bare bruge et A for at stemme. Man kan sagtens stemme et 110 Hz A ind efter et 440 Hz A.
Avatar billede egr_sli Nybegynder
22. februar 2007 - 20:32 #5
Ok, tror jeg er bedre med nu!

Så har jeg et spørgsmål til.
Vi har lært at man ud fra kammertonen (440hz) kan finde de andre toner ved at enten gange med den 12. rod af 2, eller dividere med den 12. rod af 2.

Men hvis vi tager guitar skemaet som hedder:
E = 82,4 hz
A = 110 hz
D = 146,8 Hz

Så passer det da ikke.
Hvis jeg ganger 110 med den 12. rod af 2 får jeg:
116,5 Hz som burde være en D-tone ???
Avatar billede ljm21 Praktikant
22. februar 2007 - 20:42 #6
Jo det passer fint, men du glemmer de mellemliggende toner.
Tonerækken ser sådan ud:
A-A#-H-C-C#-D-D#-E-F-F#-G-G#-A

Der er en halv tone mellem hver node i ovenstående række. Det svarer til et bånd på din guitar. Der er 5 helve toner fra A til D, og hvis man udregner:
110*((12. rod af 2)^5)
giver det 146,832.
Avatar billede ljm21 Praktikant
22. februar 2007 - 20:43 #7
og helve skulle så have været halve
Avatar billede mobius6 Juniormester
23. februar 2007 - 15:13 #8
man kunne måske notere til denne (meget tekniske) men særdeles udemærkede tråd at 'et er fysikken i musik/tonesammensætning et andet er hvordan øret opfatter det, for det er meget langt fra hinanden :-)
fx ville et 100% perfekt stemt klaver/piano lyde forfærdeligt (for 99.9% af alle mennesker) ..det er derfor der stadig er arbejde til proff. pianostemmere.

man kunne også nævne at selvom tone rækker (skalaer) rent teoretisk kan se identiske ud (altså propertionel afstand mellem alle toner i skalaen) så opfatter øret dem meget forskelligt.
ex. er flertallet af de meget dyste klassiske værker (fx begravelsesmarcher mv.) er skrevet i D-mol som er den toneart vi opfatter som "tungest" eller mest dyster. Modsat vil man statistisk kunne se at de fleste "muntre" værker (fx af mozart) er skrevet i a-dur.
Så selvom fysikken og teorien fortæller os 'een ting så opfatter øret/hjernen det meget forskelligt.
:-)
et lille sidespring (beklager) ;)

...hov slutligt kan nævnes at Kammertonen skifter til tider den har været både 442 og 444Hz og sikkert og andre(?) - ikke at fysikken bag ændrer sig men "nogen" beslutter at ændre de internationale regelsæt for den.
Avatar billede egr_sli Nybegynder
23. februar 2007 - 21:06 #9
1000 tak for al den fine respons der har været indtil videre!
Det har virkelig hjulpet mig!

hvis det er OK med jer, prøver jeg lige at skrive lidt af rapporten, og hvis jeg støder på nogle spørgsmål, vender jeg tilbage :P

Men mange tak indtil videre.
Avatar billede egr_sli Nybegynder
23. februar 2007 - 21:55 #10
Et spørgsmål som jeg ikke forstår:

Er der tale om en kvartbølge-resonator eller en halvbølge-resonator?
Avatar billede mobius6 Juniormester
25. februar 2007 - 15:25 #11
ikke helt sikker på jeg forstår dit spørgsmål ?
men nej en guitar er ikke en kvartbølgeresonator eller en halvbølgeresonator
Avatar billede egr_sli Nybegynder
25. februar 2007 - 16:43 #13
tror jeg opretter et nyt spørgsmål, da der er blevet hjulpet nok her!
Læg nogle svar begge to!
Avatar billede mobius6 Juniormester
26. februar 2007 - 04:22 #14
.
Avatar billede ljm21 Praktikant
26. februar 2007 - 07:34 #15
Svar
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester