Er der andre der har problemer med DK-hostmaster!

Jeg har ikke pålevet nogle problemer med dem, men har også kun skulle forny 1 gang. For at du kan få en elektronisk faktura, kræver det du har en gyldig email adresse i dine personlige indstilligner. Men det har du vel tjekket at du havde da de sendte den (som de siger) første gang.

Men hvis du har betalt, så må du jo kunne kræve dine penge tilbage for 2009.

Ellers prøv at kontakte forbrugerstyrelsen eller hvad det nu hedder.

1) Du er faktisk selv forpligtet til at få betalt hvad du skylder, når du ved det fx sker hvert år. De kan så servicere dig ved at sende en faktura, men det er ikke deres ansvar at den når frem.

2) Hvis du har en kvittering på, at du har betalt noget, til tiden, som du ikke har fået, så har du selvfølgelig en sag.

erik...uden at vide det, kan jeg nu godt forestille mig at man har krav på at få en opkrævning med moms, betalingsfrist osv på, men kan ikke lige finde noget på nettet

Jeg vil lige sige at det er førte gang der er problemer med dem, idet jeg har haft siden et par år og de andre år er der også landet en elektronisk faktura i min email.

Men en elektronisk faktura skal være krypteret før den er gyldig og jeg kikkede lige på de gamle fakturaer som jeg tidligere har fået fra dem og de er ikke krypterede og er bderved ikke gyldig som faktura.

Er det mig der er helt galt på den........

Men nu er det jo det at jeg slet ikke har modtaget den denne gang.

Umiddelbart er det som ravnemor et krav at du selv sikrer du har en korrekt e-mailadresse.

Du skriver at en elektronisk faktura skal være krypteret for at være gyldig. Det har jeg aldrig hørt om før, og må ærlig sige at jeg tvivler på det kan være rigtigt, idet rigtig mange firmaer sender fakturaer ud elektronisk.

Hvis du er glad for dit domæne, ville jeg skynde mig at få betalt ekstraregningen, således domænet ikke bliver købt af en anden.

Du må så vælge at få fakturaen pr. snailmail fremover.

Citat:

Nye regler for elektronisk fakturering
 
Af: Carsten Raasteen, Søren Skibsted
 
Den 1. januar 2004 blev der i Danmark indført nye skærpede regler om elektronisk fakturering. Reglerne bygger på et EU-direktiv, som har til formål at forenkle og harmonisere kravene til blandt andet elektronisk fakturering. Der er dog ikke opnået fuld harmonisering af faktura-reglerne i EU, og regelsættet kan i visse tilfælde gøre det vanskeligt for danske virksomheder at udstede elektroniske fakturaer.

Elektronisk fakturering kan gennemføres på flere forskellige måder. Der kan f.eks. være tale om et website, hvor en kunde kan logge sig ind og se de fakturaer, som en virksomheder har udstedt til kunden. Der kan også være tale om, at sælger sender en e-mail til kunden, som enten indeholder eller har vedhæftet en faktura, f.eks. i pdf-format. Der kan også være tale om et faktureringssystem, hvor modtagerens ERP-system er sat op til at bogføre og betale elektroniske fakturaer, som kunden modtager fra en eller flere leverandører, som kunden har godkendt på forhånd.

De nye regler indebærer, at danske virksomheder kun må udstede elektroniske fakturaer, såfremt udstedelsen sker under anvendelse af enten elektronisk signatur eller EDI (Electronic Data Interchange). Reglerne giver dog også mulighed for, at der kan anvendes en "anden sikker metode". 

Da der nu (i modsætning til tidligere) stilles betingelser for anvendelse af elektronisk fakturering, er der tale om en stramning af reglerne på området. Denne artikel vil kort gennemgå hovedpunkterne i de nye regler.

Samtykke
Som noget nyt fremgår det af de nye regler, at kunden skal være indforstået med, at der fremsendes en elektronisk faktura. Virksomheder, som ønsker at benytte elektroniske fakturering, skal derfor indhente samtykke fra deres kunder. Ved logon-tjenester på internettet bør samtykket indarbejdes i tilslutningsaftalen. Hvis sælger anvender e-mail, bør sælger på anden vis sikre sig, at køber har accepteret at modtage elektroniske fakturaer.

Elektronisk signatur
De nye regler indebærer, at elektroniske fakturaer, som underskrives med elektronisk (digital) signatur, skal underskrives med en avanceret digital signatur, der som minimum har et sikkerhedsniveau svarende til et OCES certifikat. Dette betyder, at også andre digitale signaturer kan anvendes, blot de mindst lever op til sikkerhedsniveauet for de digitale signaturer, som er baseret på OCES-certifikater.

EU-reglerne åbner mulighed for, at de enkelte medlemslande kan stille højere sikkerhedskrav, end Danmark har gjort. Medlemsstaterne kan således f.eks. stille krav om, at elektroniske fakturaer skal ledsages af et kvalificeret certifikat.

Denne mulighed for nationale særordninger kan blive en barriere for danske virksomheder, der sælger varer eller ydelser til udlandet, idet disse virksomheder bør være opmærksomme på, om købers hjemland stiller krav om, at fakturaer, som sendes til dette land, skal være ledsaget af et kvalificeret certifikat. Tildeling af et kvalificeret certifikat forudsætter personligt fremmøde hos nøglecentret (i Danmark hos TDC).

Andre sikre metoder
Som nævnt ovenfor giver EU-direktivet og de nye danske regler mulighed for, at der kan anvendes "andre sikre metoder" end digital signatur og EDI.

"Andre sikre metoder" omfatter formentlig en bred vifte af ordninger til elektronisk fakturering. Told- og Skattestyrelsen udstedte i december måned 2003 et nyhedsbrev, hvor pengeinstitutternes internetbanker, som er baseret på aftale mellem banken og bankkunden, nævnes som eksempel på sådanne "andre sikre metoder", som opfylder de nye regler. Told- og Skattestyrelsens nyhedsbrev kan læses på www.erhverv.toldskat.dk/Vejledninger/TSS-Nyhedsbreve/0512_0080.pdf.

Virksomheder som vælger at benytte "andre sikre metoder", som ikke er baseret på samme aftalegrundlag og sikkerhed som internetbankerne, løber derfor en vis risiko for at overtræde de gældende regler, da det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, om den valgte faktureringsmetode opfylder de foreskrevne sikkerhedskrav.

En virksomhed, som anvender et elektronisk faktureringssystem, som hverken benytter elektronisk signatur eller EDI, bør derfor sammen med sine rådgivere nøje vurdere, om systemet lever op til de nye skærpede sikkerhedskrav. Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem ren indenlandsk (dansk) handel, handel indenfor EU og handel med tredjelande udenfor EU.

Indenlandsk handel
Det er tilladt at anvende "andre sikre metoder" ved indenlandsk handel. Ligesom digital signatur og EDI, skal de "andre sikre metoder" sikre ægtheden af fakturaens oprindelse og integriteten af fakturaens indhold. Det betyder kort sagt, at modtageren skal kunne kontrollere, at fakturaen kommer fra den person eller den virksomhed, som er angivet som afsender, at afsenderen ikke kan afvise at have afsendt den pågældende faktura, og at modtageren kan kontrollere, at indholdet af fakturaen ikke er blevet ændret undervejs.

Handel på tværs af landegrænserne indenfor EU
Ved handel på tværs af landegrænserne indenfor EU forudsætter anvendelse af "andre sikre metoder", at den anden medlemsstat (dvs. typisk købers medlemsstat) accepterer denne metode.

Man skal i den forbindelse ikke forvente at få hjælp hos de danske moms-myndigheder. Det fremgår nemlig af det tidligere omtalte nyhedsbrev, at det påhviler virksomheden selv at indhente en sådan accept fra det pågældende EU-land.

Handel med tredjelande (ikke EU lande)
De nye regler om "andre sikre metoder" omhandler ikke særskilt handel mellem danske virksomheder og virksomheder fra lande, som ikke er medlem af EU, f.eks. USA. Dette må betyde, at de regler, som er beskrevet ovenfor i relation til "Indenlandsk handel"  finder anvendelse.

Man bør dog være opmærksom på, at tredjelande (i modsætning til EU-landene) ikke er forpligtede til at acceptere, at der udstedes elektroniske fakturaer til købere i de pågældende lande. Danske virksomheder, som sælger varer eller tjenesteydelser til disse lande bør derfor sikre sig, at disse lande accepterer elektronisk fakturering. Man bør desuden gøre sig bekendt med eventuelle lokale lovkrav til elektroniske fakturaer, herunder eventuelle sikkerhedskrav.

Efter hvad jeg ka læse mig frem til skal jeg enten give samtykke til at de kan sende elektroniske fakturaer til min email eller så skal det ske med en elektronisk under skrift og intet af det er sket her og efter min mening er de fakturaer som DK - hostmaster udsender ikke bindende.

Men husk nu lige at det, det hele drejer sig om er at jeg aldrig har modtaget den elektroniske faktura som dk-hostmaster påstår..... men kun den de sendte via postdk.

"Der kan f.eks. være tale om et website, hvor en kunde kan logge sig ind og se de fakturaer, som en virksomheder har udstedt til kunden" - det er jo hvad dk-hostmaster stiller til rådighed. Den email, der ikke er nået frem er jo blot en venlig påmindelse (selv om navnet faktura bruges).

Det vil være en besynderlig konstruktion hvis dk-hostmaster skal være ansvarlig for om din email-adresse fungerer, og om du læser din email, eller for den sags skyld om postbudet brænder brevet.

Erik - Jeg er kunde hos dk-hostmaster gennen surftown.dk og jeg har ikke noget logind hos dk-hostmaster kun ved surftown.dk og jeg kan såsandeligt ikke dreges til ansvar for de mail som ikke havner i email bakke og JA den virker for jeg modtager månedligt email fra dem og hvem der ellers sender email til mig - så derfor kan jeg ikke drages til ansvar for at en faktura ikke er betalt og dk-hostmaster må derfor lige eng gang imellem indrømme at de også kan fejle.

Men nu var det her jo for at se om der var andre der havde haft problemer med dk-hostmaster, men det er det tydeligt ikke................

Så er det vel surftown du har problemer med, eller hvad?

Nej nej dem har jeg skam ik nogle problemer med det er seperate fakturaer fra de 2  og er også blevet betalt indenfor den samme måned.

Men dk-hostmaster har ikke fejlet fordi der en mail du ikke får. Hvis de ikke får penge for domænet, skal det selvfølgelig lukkes. Den mail er en service, ikke andet.

Men problemet er vel at surftown ikke i forbindelse med dit køb af domænet har gjort opmærksom på din adgang til dit domæne ved dk-hostmaster. Sådan har du - eller kan få - når du er betaleren for domænet.

EN servise ??? det er da ikke en service at få en faktura og jeg kan da ikke hvide hvornår de vel have betaling for domenet - kun at jeg kan se den givne periode jeg betaler for og når det er ved at udløbe har de et interval på + - en måned hvorpå det skal fornyes og nu har jeg haft det en del år og jeg har jo også modtaget en faktura og betalt til tiden (samme dag jeg fik den) men det, de vil ha penge for er at de har genaktiveret domenet efter det blev lukket idet, de mente at jeg ikke havde betalt til tiden og suspenderede mig...............

Men jeg havde jo betalt og vil derved ikke betal det faste beløb (250) de forlanger for at genaktivere det......

"jeg kan da ikke hvide hvornår de vel have betaling for domenet" - det kommer jo en gang om året, når man har valgt årlig betaling. Hvis du mener email ikke er sikkert nok for dig kan du tilvælge skriftlige faktura, eller VID-domæne.

Du skriver at du har "modtaget en faktura og betalt til tiden" - men så har du vel også krav på det du har betalt for.

Jeg skal såmænd ikke forsvare DK-hostmaster, men vil gerne vide hvor kæden falder af for dig.

"....og jeg har ikke noget logind hos dk-hostmaster "

Det får du når du opretter domænet. Jeg fik en mail med en 4-cifret pinkode. Samme mail fik jeg med posten nogle dage senere.