"NemID åbner ikke for personlige oplysninger"

Professor i it-sikkerhed afviser påstandene om, at NemID kan give banker og andre brugere adgang til dine personlige oplysninger. Det er intet om snakken, lyder det.

Artikel top billede

Det er ikke muligt at snage i personlige oplysninger via NemID's applet, siger professor Ivan Bjerre Damgård.

NemID har været udsat for en kritik om, at en NemID-konto kan give uvedkommende adgang til dine private oplysninger og transaktioner.

Læs: NemID åbner ladeport til din computer.

Det afvises nu af både DanID, der er firmaet bag løsningen, og en professor i it-sikkerhed ved Aarhus universitet.

"Det passer simpelthen ikke," lyder det fra professor Ivan Bjerre Damgård.

"Det, IT-Politisk Forening siger, er, at en vilkårlig applet kan give adgang til personlige oplysninger, hvilket er korrekt, men i forbindelse med NemID er der ikke tale om en vilkårlig applet," siger han.

Java-appletter er små programmer med begrænsede rettigheder, som kan køre integreret i en hjemmeside.

"I teorien kunne man, hvis man var ude på at snyde folk, designe en applet, der giver mulighed for at snage i personlige oplysninger uden, at den almindelige bruger ville opdage det. Man skal således sørge for sikkerheden i en applet."

"Java-appletter har dog været brugt i netbanker i årevis uden problemer, og at der skulle være tale om et nyt problem, der er opstået i forbindelse med NemID, er simpelthen ikke rigtigt," siger Ivan Bjerre Damgård.

DanID: Der er ikke noget sikkerhedsproblem
DanID afviser ligeledes beskyldningerne.

"Der er intet om snakken. Det er fuldstændig misforstået, og der er intet at komme efter," siger kommunikationschef Jette Knudsen og uddyber:

"Myndigheder, pengeinstitutter og virksomheder har ikke adgang til brugerens computer. Der findes ikke nogen handling i den applet, som giver denne adgang. Denne applet benyttes alene som bindeled mellem DanID og en serviceudbyder og den kan ikke benyttes til at udføre funktionalitet på brugerens computer."

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job