W980: Flot og velklingende musik-mobil
Når man åbner en østers, kan man være heldig at finde en skinnende perle.
Men i W980 sidder perlen udenpå: Nederst på fronten fanges blikket af en klar plast-stribe, der ved første øjekast virker lidt umotiveret. Men så snart musikken spiller, lyser striben op i et pulserende orange skær, der giver mobilen en varm og eksotisk udstråling.
Telefonens front og inderside domineres af blanke flader, som hurtigt plastres til med fingeraftryk. Det er plastic det hele, og til prisen kunne man måske forvente en alu-ramme eller lignende lækkerier.
Men her er ikke noget, der knirker. Og bagsiden er beklædt med et blødt, gummiagtigt materiale, der hæver kvalitetsoplevelsen betydeligt.
Delikat berøring
Under frontskærmen sidder tre cirkelformede felter, der fungerer som trykfølsomme afspilnings-knapper. Eller rettere: berøringsfølsomme. For felterne reagerer på det mindste fingerstrejf. Samtidig kvitterer mobilen med en lille vibration. Det er både lækkert og praktisk.
Inde i telefonen er alle knapper af den mekaniske type, og de fungerer også glimrende. Der er god præcision i både menuknapper og de små, runde talknapper, der giver mobilen et let nostalgisk præg.
Skærmen er ikke voldsomt stor, men opløsningen er fin. Menuerne fremstår både flotte og enkle. Et godt eksempel er tastelåsen, der illustreres med en kæmpestor nøgle, som fylder hele skærmen. Meget kan således overskues med et hurtigt blik.
Her er ingen træghed i menuerne. Mobilen reagerer hurtigere end de tungere Symbian- og Windows-systemer, men værktøjerne til email og kalender er knap så fleksible. Og netadgangen skal gå via 3G (HSDPA), for her er ingen WiFii. Til gengæld kørte batteriet ofte tre dage mellem opladningerne, hvilket er flot for en 3G-mobil.
Selv om W980 leveres med Google Maps, har den ikke indbygget GPS. Mobilmasternes positionering betyder, at du alligevel kan fremkalde et kort over omgivelserne, men vil du have egentlig navigation, må du købe en løs GPS-enhed. Eller en anden telefon.
God lyd
W980 er en rendyrket musik-mobil. Vi har tidligere været lidt efter lydkvaliteten i nogle af de nyere Walkman-mobiler, men tilsyneladende har Sony Ericsson haft nogle ekstra ingeniører på lyd-delen.
Man har endda fået et vistnok uafhængigt laboratorium til at give W980 det blå stempel med løftet om "klassens bedste lydkvalitet".
Nu er musikalsk lyd jo ingen eksakt videnskab. Men vi vurderer, at W980 spiller bedre end gennemsnittet - også når man medregner MP3-afspillere med æble på bagsiden. De medfølgende hovedtelefoner er også bedre end normalt. Ørepropperne er af gummitypen, der dæmper omgivelserne, hvilket dog kan være en ulempe i trafikken.
Vi savner en fjernbetjening på hovedsættet, og frem for alt savner vi muligheden for at koble et par gode ørebøffer direkte til mobilens top. Det medfølgende hovedsæt kan bruges som adapter, men når mobilen ligger i lommen, er det upraktisk, at stikket rager ud fra siden. Du kan droppe kablerne helt ved at bruge trådløse hovedtelefoner (Bluetooth A2DP).
Sjove finesser
Helt usædvanligt kan W980i ikke bare modtage FM-radio (med RDS). Mobilen har også en FM-sender, der trådløst overfører musikken til enhver radio med FM-antenne, eksempelvis i bilen. Du vælger selv frekvensen, men på bilture kan den ledige frekvens hurtigt blive optaget undervejs. Modtagelsen afhænger også af tag-antennens placering. Men FM-senderen er en sjov mulighed, når forholdene tillader det.
Til fods fik vi meget sjov ud af den indbyggede skridttæller. Mobilens bevægelses-sensor bruges også i det indlagte bilspil - og naturligvis til at rotere skærmvisningen, når man drejer telefonen. Altså en fin og veludnyttet finesse.
Selvfølgelig får du også TrackID, der via internet genkender en sang, du for eksempel hører i radioen. Den velkendte funktion er her for første gang koblet sammen med Sonys nye musikbutik, der udmærker sig ved at være fri for besværlig kopibeskyttelse.
Vores største anke mod W980i er, at hukommelsen ikke kan udvides. Godt nok har mobilen otte gigabyte lagerplads, som rækker til et par tusinde sange. Men for under 200 kroner kunne brugeren fordoble dette lager, hvis Sony Ericsson bare havde tilføjet en kortlæser, som på ingen måde ville have ødelagt designet.
Kamera-kvaler
Det ufleksible lager rammer også foto-delen - men her er tabet begrænset.
Kameraet er egentlig ingen skuffelse, for man ser straks, at det er noget bras. Objektivet sidder lige der, hvor man naturligt placerer sin pegefinger. Den er helt ubeskyttet og har hverken lys eller autofokus. Og så hjælper det ikke meget, at opløsningen på 3,2 megapixel sådan set rækker til mange formål.
Billedkvaliteten viser tydeligt, at dette ikke er en fotomobil. Ethvert produkt skal vurderes på sine egne præmisser, så musikken vejer tungest her. Men når Sony Ericsson nu havde fat i æsken med lamper (til den orange hyggebelysning), kunne de godt have smækket en LED op ved siden af kameraobjektivet.
Vi havde også gerne byttet FM-senderen ud med en GPS-modtager. Men lydkvaliteten, designet og den vellykkede betjening henter fire stjerner hjem til Sonys musikalske østers.
