Test: Suverænt Nikon-kamera skuffer
Det er snart to år siden, Nikon lancerede sit D300.
Det satte med et kung fu-slag standarden for, hvad der kan proppes i spejlreflekskamera rettet mod entusiaster samt semiprofessionelle.
Stor tre tommer LCD-skærm med kæmpe opløsning, Live View og mulighed for at skyde seks fotos i sekundet i en opløsning på 12 megapixel. Kombineret med avanceret menufunktioner var kameraet alt i alt et gigantisk tigerspring fra forgængeren, D200.
Nu har Nikon så fiflet med teknikken og tryllet løs med D300, og kameraet er ude i version D300s. Vi havde derfor sat forventningerne op til Nikons nye skarpskyder, men desværre blev de ikke helt indfriet,
Som det lille "s" antyder, er kameraet nemlig ikke fuldkommen revolutioneret. Det er nærmere modificeret, og derfor ikke værdigt til titlen som D400.
Nikon D300s har i grundtræk beholdt de primære - og velfungerende - funktioner fra forgængeren: Tre tommer LCD-skærm, fotos i 12 megapixel opløsning, og det kan endda skyde billedserier lidt hurtigere (nu syv i sekundet).
Menusystemet er ændret til dansk - tak Nikon - hvor det med D300 var engelsk, svensk eller japansk, man kunne vælge mellem. Det kan gøre det lidt mere overskueligt at finde rundt i de mange avancerede muligheder, der gemmer sig i kameraets menuer.
Nu med video og dobbeltport
Nikon D300s har også fået tilføjet et par smarte funktioner, og der er blandt andet blevet plads til en dobbeltport til hukommelseskort.
Det var noget, som vi første gang så på det professionelle Nikon D3. Det havde plads til to CompactFlash-kort. Med D300s er der også to pladser, men den ene er til CompactFlash og den anden til SD-kort.
Med to hukommelseskort kan du naturligvis fordoble din mængde af ammunition og dermed være fri for at skulle skifte kort, mens du som en anden paparazzo skyder dig gennem en storbyferie.
Det virkelig snedige ved at køre med dobbeltporten er dog, du kan gemme raw-filer på det ene kort og jpg-filer på det andet.
På den måde kan du hurtigt smide eksempelvis SD-kortet med jpg-filer i din bærbar og maile dem af sted, til trods for at du er på farten. Mens du kan gemme tunge raw-filer på CompactFlash-kort og vente med at smide det i din stationære monster-computer med Photoshop og andre ressourcekrævende redigeringsprogrammer, indtil du kommer hjem fra optagelse.
Kort sagt kan valget mellem at gemme billederne på de to kort forbedre [/i]workflowet[/i] for den travle fotograf.
Video, video, video
Som en anden nyskabelse har Nikon D300s fået en videofunktion. Det har vi allerede set i billigere spejlreflekskameraer som Nikon D90 og Nikon D5000, så det var forventet, at Nikons nye topmodel også skulle have det.
Videooptagelserne foregår i 720p, og det er dermed ikke full HD.
Flot er det dog uden tvivl, og objektiverne kan bruges til at skabe nogle vanvittig imponerende, levende billeder. Det skyldes, at du nemt kan skabe slørede baggrunde takket være objektivets dybdeskarphed.
Det kræver dog noget fingerspitzgefühl at betjene kameraet, især hvis du vil zoome ind og ud. Med den ene hånd skal du holde D300s stabilt, mens du med den anden zoomer og eventuelt også stiller skarpt.
Du kan bruge LCD-skærmen som søger, når der skal videofilmes, men det forhindrer ikke rystelser i at opstå. Det kan hurtigt ødelægge de ellers flotte videosekvenser.
Skulle det alligevel lykkedes at få nogle perfekte optagelser i kamerakassen, skal du forberede dig på en lille overraskelse. Lyden er nemlig virkelig dårlig.
Det problem har mange almindelige videokameraer også, men det er særligt slemt på spejlreflekskameraer. Det skyldes, at du skal justere objektivet en del under optagelser, og bare den mindste bevægelse af hænder og fingre hen over kameraets plastikoverflade resulterer i knirke-lyde på optagelserne.
Løsningen er at påmontere en ekstern mikrofon, men så skal der ekstra penge på bordet.
Skal du vente med at købe?
Vi har skudt løs med Nikon D300s i et par uger, og det blev blandt andet brugt til at skyde alle fotos på vores dækning af IFA-messen i begyndelsen af september. Du kan blandt andet se et par fotos her og her. På sin hjemmeside har Nikon også nogle sample fotos, der viser, hvad kameraet kan.
Vi skulle dog vænne os til, at menu-hjulet, der er placeret ved højre tommelfinger, var ændret en smule. Det virkede noget mere trægt i det end med D300, men umiddelbart var det ikke noget problem at bruge det i praksis.
Under tiden glemte vi helt, at det var D300s og ikke det gamle D300, som vi havde i hænderne. Forskellen i daglig brug var ikke rigtig mærkbar. Det skulle da lige være, hvis vi gik ind i menuerne for at justere indstillingerne og blev mødt med oversigter på dansk og ikke engelsk.
Selv om D300s på mange måder er et virkelig suverænt kamera, der stiller de fleste tilfreds, når det gælder funktioner og billedkvalitet, kan vi ikke undgå at være en smule skuffede.
Det virker ikke som om, der er sket ret meget med udviklingen af kameraet, siden D300 kom ud i 2007. Spørgsmålet er, om videofunktionen, den dobbelte kort-port, lidt hurtigere skud i sekundet og opdateret software er nok?
Forskellen mellem D300 og det nye er D300s er i skrivende stund cirka 1.600 kroner. Der er altså en del penge at spare på at vælge den lidt ældre, men ganske udmærkede D300. Og i de her finanskrisetider er det måske ikke så tosset - ikke mindst når prisen på D300 formentlig vil suse nedad de næste par måneder, når butikkerne skal af med de gamle modeller for at gøre plads til D300s.
Så inden du svinger dankortet, skal du spørge dig selv, om du har brug for de nye funktioner i D300s, eller om det er bedre at gå efter en ældre model, eller måske ligefrem vente på, at Nikon er klar med helt nyt spejlreflekskamera. Den må meget gerne hedde D400 og have lidt mere nyt at byde på.
