Staten betaler fiberkabel til Læsø trods TDC-protest

Energinet.dk etablerer nu et fiberkabel til Læsø, selvom TDC i forvejen har et kabel til øen. Det er nødvendigt, mener stats-virksomheden.

Artikel top billede

Foto: Kerem Yucel.

Læs også: TDC går til kamp mod statsfinansieret fiber til Læsø

Den statslige energiinstitution Energinet.dk lægger til august et el-søkabel fra Jylland til Læsø ned i Kattegat.
 
Energinet.dk ønsker ved samme lejlighed at lægge et fiberkabel ned sammen med elkablet. Fiberkablet skal kunne sende signaler hurtigt, hvis der opstår problemer med eltransmissionen.
  
Planen om at lægge fiberkablet ned har tidligere affødt protester fra TDC, fordi teleselskabet i forvejen har et fiberkabel til Læsø, men nu har Energinet.dk trods modstanden fra TDC besluttet at lægge fiberkablet ned.
 
"Vi havde en option hos kabelfabrikanten for at kunne få fibre lagt ind i søkablet, og det har vi nu bestilt," fortæller Henrik Riis, der er teknisk chef for eltransmission i Energinet.dk.
 
TDC har protesteret, fordi teleselskabet finder det konkurrenceforvridende, at en statsvirksomhed nedlægger et kabel til telekommunikation og efterfølgende ønsker at udleje kapacitet i kablet til andre udbydere. Telemarkedet er liberaliseret, har det lydt fra TDC. 
 
Energinet.dk: Vi konkurrerer ikke
Henrik Riis mener dog, at det er helt normal praksis at udleje kapacitet på de fiberkabler, som Energinet.dk graver ned. I dag er cirka 25 procent af restkapaciteten i statsvirksomhedens 3.000 kilometer fiberkabler udlejet til fremmede.
 
"Jeg har fået henvendelser fra andre, der er interesseret i at leje sig ind. Det er helt, som det plejer at være. Vi udlejer den restkapacitet i kablet, som vi ikke selv bruger. Vi går ikke ud og konkurrerer direkte med operatører eller sælger kommunikationstjenester," siger Henrik Riis. 

Han pointerer, at Energinet.dk adskiller sig fra andre, der ejer telekommunikations-kabler ved at tilbyde serviceaftaler, der faktisk er dårligere end dem, som andre kabelejere tilbyder. Går et fiberkabel i stykker, kan lejere på kablet ikke forvente, at det bliver repareret med det samme.
 
"Hensynet til elforsyningssikkerheden og situationen i elmarkedet har første prioritet. Derfor må lejeren acceptere, at reparationstiden kan være lang, og derved er det mindre interessant at udnytte kommercielt," siger Henrik Riis. 
  
Energinet.dk har ifølge Elforsyningsloven mulighed for at udleje restkapacitet i sine fiberkabler, såfremt det er et kabel, som det er nødvendigt at nedlægge. Og ifølge Henrik Riis er det nødvendigt med dette kabel.
 
"Vi skal bruge det her til elforsyningsformål, og det er den eneste begrundelse, jeg har," siger han. 
 
Spørgsmål om sårbarhed
Der er ifølge Henrik Riis flere grunde til, at det er en rigtig beslutning at nedlægge fiberkablet.
 
Den ene er, at Energinet.dk arbejder på at etablere en telekommunikationsring, der går fra Jylland til Sverige, og samtidig skal der i 2014 anlægges en forbindelse fra Norge til Jylland. Ringforbindelsen skal anvendes til styring, regulering og beskyttelse af jævnstrømsforbindelserne til Sverige og Norge.
 
"Vi vil gerne have en forbindelse hele vejen over Kattegat. Det kan vi ikke få på en gang, men nu kommer vi til Læsø. Når vi senere skal udskifte jævnstrømskablet til Sverige, kan vi lægge fiber ned det sidste stykke og få forbindelsen hele vejen over Kattegat," forklarer han.
 
Det nye el-søkabel, der bliver lagt fra Jylland til Læsø, skal køre med et spændingsniveau på 20 kilovolt, hvilket er en lav spænding, som ikke stiller krav om telekommunikation til beskyttelsen af kablet.  
 
Men kablet understøtter højere spænding, og det vil ifølge Henrik Riis stille øgede krav til telekommunikationen.
 
"Hvis vi hæver spændingen til 60 kilovolt, som kablet er designet til, så skal vi bruge fiberen til kommunikation, der sikrer en hurtig beskyttelse af kablet," siger han og tilføjer:
 
"Når vi kører op i spænding, øger det kravet til, hvor hurtigt et relæ skal kunne udkoble linjen." 
 
TDC opfylder hastighedskrav
Henrik Riis afviser ikke, at TDC's fiberkabel kan levere den krævede hastighed, men her kommer spørgsmål om sårbarhed i spil, siger han.
 
"Når vi etablerer søkablet, har vi med fiberkablet en direkte forbindelse mellem de to højspændingsstationer (i Jylland og på Læsø, red.). Hvis vi skal benytte os af andre operatører, skal vi eksempelvis have et medie til at overføre fra TDC's termineringspunkt (hvor kablet ender, red.) og hen til vores eget," siger han.
 
Han forklarer, at jo mere elektronik, der kommer imellem termineringspunkterne, jo mere sårbar bliver kommunikationen. Det er den sårbarhed, som Energinet.dk ønsker at nedbringe ved at gøre kommunikationen så direkte som mulig.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S