Artikel top billede

It-chefer: Det koster at udsulte innovation

Ifølge hundredvis af it-beslutningstagere fra otte lande i Europa, Mellemøsten og Afrika går det ud over konkurrenceevne og produktivitet, at området innovation udsultes i budgetterne.

Fordelingen af penge til drift, vedligehold og innovation er så skævt fordelt i mange virksomheder, at manglende investeringer i innovation går ud over konkurrenceevne og bundlinje. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse, som software-koncernen SAP står bag.

Danmark er ikke med i undersøgelsen, men SAP's danske landechef, Thomas Djursø, nikker til konklusionerne:

"I store træk tror jeg, at undersøgelsen rammer danske forhold meget godt. Omkring en fjerdedel af det samlede it-budget går til innovation, og følger vi forretningernes forespørgsler, så burde den andel være højere," siger han.

For meget til drift

Undersøgelsen omfatter knap 500 it-beslutningstagere fordelt på otte lande. En tredjedel af de spurgte mener, at deres it-strategi fokuserer for meget på 'bare' at holde it-systemerne kørende i det daglige.

De 487 it-budgetansvarlige i den SAP-sponserede undersøgelse kommer fra henholdsvis Storbritannien, Rusland, Tyskland, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Saudiarabien, Italien og Qatar.

Strategien med 'bare at holde lyset tændt' afholder 60 procent af de spurgte fra at investere i innovation.

Usikkerhed omkring økonomien angives af 48 procent af de adspurgte som en væsentlig årsag til de manglende investeringer i innovation, mens 39 procent mener, at der bliver brugt for mange penge på driften.

Hvis bare...

Mange mener ligeledes, at denne situation går ud over såvel konkurrenceevne som produktivitet. SAP Danmark oplever kunder, som gerne vil øge investeringerne i innovation og dermed få bedre gang i forretningen, hvis bare de kan få reduceret deres udgifter til drift og vedligehold.

Thomas Djursø siger:

"Vi forventer ikke, at it-afdelingerne får øget deres budgetter væsentligt. Tværtimod går det snarere den anden vej, så pengene skal findes et andet sted. Jeg tror, at hvis man kan optimere drift og vedligehold med de løsningsforslag, som vi eller andre leverandører stiller op med, så kan kunderne få frigjort nogle penge til at investere i mere innovative it-løsninger og på den måde forbedre deres konkurrenceevne."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere