Artikel top billede

It-mand finder hul i Chrome: Får stor dusør af Google

Google har udbetalt den hidtil største dusør til en udvikler, der har fundet sårbarheder i Chrome.

Google har med omgående virkning lukket 16 sårbarheder i Chrome og er vældig tak skyldig til udvikleren Sergey Glazunov, der opdagede en af de mest kritiske sårbarheder.

Det har nu udløst den hidtil største dusør, som Google hidtil har udbetalt, for oplysninger om en enkelt sårbarhed, nemlig 3.133 dollar - knap 18.000 kroner.

Sårbarhederne, som sikkerhedsopdateringen 8.0.552.334 har rettet, eksisterede en lang række steder - blandt andet i udvidelses-support, den indbyggede PDF-læser og andre steder.

 
En kritisk sårbarhed
13 af sårbarhederne er klassificeret som 'high,' der er Googles næst-voldsomste klassificering. To blev klassificeret som 'medium,' mens en enkelt er klassificeret som den alvorligste kategori, 'critical.'

Den sidstnævnte var den, som Sergey Glazunov opdagede. Han bliver den første nogensinde, der modtager Googles største dusør, der hedder "elite Chromium Security Reward,' som gives for opdagelsen af kritiske sårbarheder.

Topdusørens størrelse blev hævet sidste sommer fra de oprindelige 1.337 dollar - omkring 8.000 kroner. Det skete under en uge efter, at Mozilla hævede dusøren for at finde bugs i Firefox til 3.000 dollar.

I alt modtager Sergey Glazunov 7.470 dollar - knap 43.000 kroner - for opdagelsen af i alt 16 sårbarheder.

Gårsdagens sikkerhedsopdatering er den tredje, siden Google opdaterede Chrome i begyndelsen af december.

Kører man Chrome på Windows, Mac OS X eller Linux kan man downloade Chrome 8 fra Googles website. Kører man allerede Chrome, vil opdateringen ske automatisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere