Q/A: Det skal du vide om Intels nye super-processor

Intels nye Sandy Bridge-processor er ankommet, men hvad skal du vide om den nye sokkel, bundkort og processorer? Vi er klar med de 10 vigtigste svar på dine spørgsmål. Få styr på processorforvirringen her.

Artikel top billede

Q/A: Det skal du vide om Intels nye super-processor

Intels nye Sandy Bridge-processor er en anbefalelsesværdig hjerne til din næste pc.
 
Det viser vores test, der understreger, at Intel er galoperet fra konkurrenten AMD og aktuelt har de mest avancerede chip i sortimentet.

Netop som processorerne bliver ekspederet ud til de første kunder, annoncerer Intel imidlertid en alvorlig fejl i 6-Series-chipsættet til firmaets nye Sandy Bridge-processorer.

Fejlen kan påvirke SATA-controlleren i chipsættet og betyder, at Intels SATA-porte over tid kan forringes i en sådan grad, at det kan påvirke ydelsen på harddiske og optiske drev på færdige komponenter og maskiner i handlen.

Det er derfor på høje tid, at vi gør status over Intels Sandy Bridge-processor og besvarer 10 af de vigtigste spørgsmål lige nu. Bliv klogere her.

1. Hvorfor skal jeg skifte til Intels nye Sandy Bridge-processor?

Q: Hvorfor skal jeg skifte til Intels nye Sandy Bridge-processor?

A: Der er ikke nødvendigvis nogen akut grund til at skifte, hvis du har en nyere processor.
Har du en nyere Core i3-, i5- eller i7-processor i et system med Intels LGA 1156- eller 1366-sokkel, er der ingen grund til at foretage dig noget. Du kan også fint klare dig, hvis du har en nyere AMD-processor, eksempelvis en Phenom II X4- eller X6, som har rigeligt med kræfter til det aktuelle Windows 7, spil og programmer.

Har du imidlertid en støvet, halvgammel pc stående under skrivebordet, og overvejer du at købe ny stationær eller bærbar pc, kan det give god mening at vælge Intels nyeste teknologi, Sandy Bridge.

Du kan spare strøm, selv om ydelsen er øget i forhold til sidste generation af processorer (se hvor meget her), og du får indbygget grafikchip, som i nogle tilfælde kan erstatte et selvstændigt grafikkort, der ville have kostet ekstra.

2. Hvad betyder fejlen i Intels 6-Series-chipsæt for mig?

Q: Hvad betyder fejlen i Intels 6-Series-chipsæt for mig?

A: Det afhænger af din situation.

Intel har valgt at trække den nuværende revision af 6-Series-chipsættet tilbage, hvilket betyder, at det kan være svært at finde bundkortene som løsdele i danske butikker lige nu. Det lykkedes os dog at snuse os frem til enkelte webbutikker, der både havde bundkortene på lager og var indstillede på at sælge.
 
Problematisk? Nej, ikke hvis du ved, hvad du laver, for du kan omgå problemet ved ikke at benytte Intels SATA 2-tilslutninger til harddiske, SSD-diske og optiske drev.

Nye bundkort uden risiko for nedsat SATA-ydelse over tid er så småt på vej ud på butikshylderne hos de danske hardwareforhandlere. De nye bundkort uden risiko for fejl er benævnt 'B3'. Versionsforskellen fremgår typisk af bundkortets modelnavn.

Gigabytes bedste P67-bundkort, GA-P67A-UD7, er eksempelvis blevet omdøbt til GA-P67A-UD7-B3, så der ikke er noget at tage fejl af.

Selv om Intel har trukket den første portion bundkort tilbage, er de stadig blevet solgt direkte til pc-producenter, der kan vælge enten at installere et selvstændigt SATA-controllerkort eller undgå de - potentielt - problematiske SATA-porte på bundkortene. De hurtige SATA 3-tilslutninger er ikke berørt af fejlen.

Bærbare typisk ikke berørt

Samtidig er det værd at huske, at langt de fleste nye Sandy Bridge-bærbare slet ikke er i farezonen, fordi bærbare typisk er begrænset til én harddisk og et enkelt optisk drev. De problematiske SATA 2-tilslutninger vil aldrig blive taget i brug alligevel.

Uanset hvad du gør, kan du dog være helt sikker på, at dit Sandy Bridge-bundkort kan blive returneret og erstattet med et fuldt funktionsdygtigt eksemplar af nyere dato, hvis du på et tidspunkt ønsker det. Det fortæller de enkelte bundkortproducenter til Hardware Central.

3. Hvordan skelner jeg nye Core-processorer fra gamle?

Q. Hvordan skelner jeg nye Core-processorer fra gamle?


A: Hæft dig ved det ændrede logo.

Det gamle logo er kendetegnet ved, at den avancerede elektronik kommer til at syne i øverste højre hjørne. På det nye logo "revner" Core-logoet på midten, og man kan ane lidt af den teknologi, der udgør Intels nye Sandy Bridge-processorer. Derudover er logoerne ret ens.

Alternativt kan du hæfte dig ved processorernes modelnavne; modelnavnet på den enkelte Core-processor vil altid starte med et 2-tal, eksempelvis 'Core i5-2500K'.

Hvis der indgår et 'K' i modelnavnet, som i tilfældet lige før, kan du også være stensikker på, at processoren er baseret på nyeste teknologi.

4. Skal jeg have nyt bundkort?

Q: Skal jeg have nyt bundkort?

A: Ja.
Intel har i forbindelse med processorlanceringen valgt at introducere den nye sokkel LGA (Land Grid Array) 1155. Det betyder, at du ikke kommer udenom at vælge nyt bundkort baseret på et af to nye chipsæt: H67 og P67.

H67-baserede bundkort er til moderat krævende brugere, der gerne vil benytte den grafikchip, Intel har proppet under låget på processoren. Læg mærke til H67-betegnelsen, der typisk indgår i bundkortets modelnavn. Til sammenligning er P67-baserede bundkort møntet på krævende brugere, der stiller store krav til grafikydelsen, vil installere selvstændigt grafikkort, og som gerne vil have mulighed for at finindstille deres system og klemme maksimal ydelse ud af processorerne.

Vælg en processor med betegnelsen 'K' i modelnavnet, hvis du vil have mulighed for at overclocke. Processorerne koster lidt mere, men kan give højere ydelse. De almindelige processorer uden k-betegnelsen er bygget til standardindstillinger.

5. Skal jeg købe nye hukommelsesmoduler?

Q: Skal jeg købe nye hukommelsesmoduler?

A: Ikke nødvendigvis.
Den integrerede hukommelsescontroller (IMC; integrated memory controller) i processorerne understøtter stadig hukommelse med en hastighed på 1.333 megahertz og en spænding på 1,65 volt eller derunder.

Du bør altid nærlæse bundkortproducentens liste over kompatible ram-moduler, men hvis dine moduler fungerede sammen med sidste generation af Intel-bundkort, er der sandsynligvis ingen grund til at skrotte dem.

6. Skal jeg have ny køler?

Q: Skal jeg have ny køler?

A: Ikke nødvendigvis.
Hvis du har en processorkøler, der er kompatibel med Intels LGA 1156-sokkel, så vil den også kunne køle en Sandy Bridge-processor. Dimensionerne er nemlig ikke ændret på den nye sokkel LGA 1155.

I mange tilfælde vil der også følge en kompatibel køler med til din nye processor, selv om du køber den som løsdel. Den følger med, hvis betegnelsen 'box' eller 'boxed' indgår i varens navn. Står der derimod 'tray', skal du forberede dig på, at du får den skrabede, lidt billigere pakke, der kun indeholder processoren alene.

7. Kan jeg klare mig med integreret grafikchip?

Q: Kan jeg klare mig med integreret grafikchip?

A: Det kommer an på dine behov.
Grafikken i Sandy Bridge-processorerne er i bedste fald på linje med et skrabet grafikkort i den absolutte budgetklasse, og selv da er grafikproducenterne AMD og Nvidia væsentligt bedre til at udgive ny driversoftware jævnligt og derved understøtte splinternye spil.
 
Vi har set flere eksempler på, at Sandy Bridge-grafikken kan trække nyere spil med medium eller lav detaljeregrad i en opløsning på 1.280 x 1.024 pixel, men det er en opløsning, der for manges tilfælde - især hvad stationære pc'er angår - er fortid.

Intels integrerede grafikchip er derfor ikke særligt velegnet til større skærme med Full HD-opløsning, altså 1.920 x 1.080 pixel eller derover.

Omvendt kan en bærbar pc med lav opløsning i mange tilfælde godt klare sig med den integrerede grafik.

8. Hvad koster de nye processorer?

Q: Hvad koster de nye processorer?

A: Priserne starter typisk fra omkring 1.100 kroner for Core i3-budgetmodellen helt op til knap 2.300 kroner for luksusmodellen i den nye Core i7-serie.
Den mindste nye Core-processor til stationære pc'er er Core i3-2100 på 3,1 gigahertz. Den koster ifølge vores pristjek knap 900 kroner lige nu. Lav selv et pristjek her.

I Core i5-serien er Core i5-2300 det billigste valg med et prisskilt på knap 1.300 kroner. Foretag et pristjek.

Hvis du vil op i den kraftige Core i7-serie, kan du få en Core i7-2600-processor til omkring 2.000 kroner. Tjek priser her.

Ovenstående prissøgning er baseret på de almindelige standardmodeller af Sandy Bridge-processorerne. Hvis du vil have en såkaldt K-model, skal du typisk smide et par hundredkronesedler mere oven i handlen.

Du kan tjekke priser på alle de nye Core-processorer her.

9. Hvad kommer efter Sandy Bridge?

Q: Hvad kommer efter Sandy Bridge?

A: Ivy Bridge, der ifølge oplysninger fra Intel bliver kompatibel med den nuværende sokkel LGA 1155. Det vil blive ensbetydende med mindre opgraderingshovedpine og færre udgifter for brugeren.

I kraft af Intels tik-tok-strategi bliver Ivy Bridge ikke en ny arkitektur, men derimod overgangen til en fabrikationsproces på mikroskopiske 22 nanometer, hvilket vil give endnu mere strømbesparende processorer, selvom ydelsen får et nøk i vejret.

Det er også ventet, at Ivy Bridge vil indeholde en forbedret grafikdel, som måske bedre vil kunne konkurrere med "rigtige" grafikkort i traditionel forstand, end det aktuelt er tilfældet med Sandy Bridge.

10. Har AMD et alternativ?

Q: Har AMD et alternativ?

A: Ja, men ydelse og strømforbrug lader noget tilbage at ønske.
AMD's bedste Athlon- og Phenom-chip kan ikke helt følge med Intels nyeste processor. Skulle vi bruge vores penge her og nu, ville vi kaste dem efter Sandy Bridge.

Senere i 2011 ventes AMD dog at være klar med firmaets Fusion Accelerated Processing Units (APU'er) på 32 nanometer, hvor processorkerner og grafikchip er integreret i samme "pakke". AMD har faktisk allerede APU'er i sortimentet, men der er tale om processorserierne Zacate og Ontario, begge på 40 nanometer, der er målrettet små mobile computere.

Du må altså stadig vente lidt, før AMD er klar med flunkende ny processorteknologi til stationære og almindelige bærbare computere.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S