Artikel top billede

Holdet er sat: De skal redde statslige it-projekter

Læs hvem der er udtaget til det hold, der skal forhindre det ene statslige it-projekt efter det andet i at score selvmål.

Læs også: Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler.

Sæt et hold på ni personer, der kan give så gode råd, at statslige it-projekter ikke længere bliver forsinket, fordyret og i det hele taget kuldsejler.

Opgaven med at udtage holdet kan ikke have været let.

Alligevel er det nu lykkes regeringen at finde ni personer til Statens It-projektråd, der afholder detsførste møde den 1. april.

Rådet skal vurdere risikobilledet for alle statslige it-projekter på over 10 millioner kroner.

Hvis rådet finder, at et it-projekt er særligt komplekst og risikabelt, kan det indstille, at der gennemføres et uafhængigt, eksternt review.

Rådet henvender sig således til de it-projektansvarlige i staten, der kan søge rådgivning hos holdet.

Selve ansvaret for de statslige it-projekter flyttes der ikke rundt på. Det ligger fortsat forankret hos det enkelte ministerium.

Ideen om rådet blev født under Finansministeriets stort anlagte kulegravning af årsagerne til de mange skandaleramte statslige it-projekter.

Her er holdet

Blandt rådets medlemmer er årets CIO 2010 og koncern it-direktør Michael Moesgaard fra Dong.

Holdet tæller også en it-rektor, en it-boss fra landets største bank og en tidligere formand for foreningen Dansk IT.

Rådet har allerede fået en forpligtende kommentar med fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):

"Statens IT-projektråd kan give ministerierne værdifuld sparring i, hvordan de høster det fulde potentiale ved digitalisering og undgår, at projekterne går skævt."

Læs også: Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler.

Se her, hvem der har fået plads i rådet

Formand:
Mogens Pedersen, Finansministeriet.

Næstformand:
Birgit W. Nørgaard, tidligere administrerende direktør i Carl Bro. 

Almindelige medlemmer:
Lilian Mogensen, direktør for forretningsudvikling og HR i ATP.

Michael Moesgaard, it-direktør i Dong Energy.

Erik Andreasen, underdirektør i Danske Bank Group IT.

Lars Mathiesen, it-direktør i Nykredit.

Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet.

Jesper Jarmbæk, direktør i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ole Kjær, direktør i Skatteministeriet.

Læs også: Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere