Nu får din mobil og tablet-pc et gigantisk turboboost

Superhurtige processorer er på vej til vores håndholdte elektroniske grej, der snart udstyres med quadcore-chips. Men hvad betyder det egentlig for den daglige brug? Få svaret her.

Over de næste par år vil vi se dramatisk hurtigere indmad i vores elektroniske grej, især hvad angår smartphones og tablet-computere.

Det er budskabet fra det britiske firma, ARM, der står bag processorarkitekturen i størstedelen af vores forbrugerelektronik, eksempelvis hjertet i Apples iPad og størstedelen af de nye supermobiler med Android.

ARM laver ikke processorer selv, men sælger teknologien videre til firmaer som Texas Instruments, Nvidia og Samsung.

Fornyelig har ARM løftet sløret for næste generation af sin processorarkitektur, Cortex-A15, og skal vi tro firmaet, så vil ydelsen være så god, at mobiltelefoner og tablet-pc'er vil kunne fungere som et reelt alternativ til vores nuværende Windows-maskiner med x86-processorer fra Intel eller AMD.

En, to eller fire kerner

Den kommende Coretex-A15-processsor forventes klar i slutningen af 2012 og lover en ydelse op til fem gange bedre end de chips, der sidder i vores nuværende håndholdte grej.

ARM fortæller, at Cortex-A15 kan leveres som enkelt, dual eller quadkerne-processor og i hastigheder op til 2,5-gigahertz.

"Med vores kommende Cortex A15-processor bevæger vi os helt sikkert nærmere til den dag, hvor din smartphone eller tablet kan fungere som din primære computerenhed," udtalte James Bruce, marketingchef hos ARM, til websiden TGDaily.com.

"Du kan koble en smartphone eller tablet op til en ekstern skærm og se en film eller præsentation eller koble mus og tastatur til via Bluetooth og arbejde på et Office-dokument", sagde han.

"Fordelen ved A15 er, at den leverer et helt nyt niveau af ydelse, mens strømforbruget stadigvæk holdes i ave," sagde Bruce.

Firmaer om Nvidia, Texas Instruments, Samsung og ST Ericsson har allerede licenseret designet, og Nvidia har endda signaleret, at firmaet overvejer at producere processorer direkte rettet mod Microsofts kommende Windows 8-operativsystem, der som det første af slagsen vil være i stand til at køre på ARM-baserede processorer.

Tidligere på året, på MIX11-messen i Las Vegas, demonstrerede Microsoft en tidlig udgave af Windows 8 og Internet Explorer 10, der kørte på en Nvidia Tegra2-processor, der er baseret på ARMs nuværende Cortex-A9 design.

Konkurrenterne kan også

De kommende superchips baseret på Cortex-A15 får dog ikke markedet for sig selv. Lækkede dokumenter fra amerikanske Qualcomm afslører, at firmaet er på vej med en helt ny serie af Snapdragon-processorer til mobiltelefoner og tablet-pc'er.

Qualcomm har haft held med at få Snapdragon ind i mange Android-mobiler, og den kommende generation, kendt under kodenavnet Krait, er angiveligt op mod 23 procent hurtigere end Cortex-A15 med 47 procent lavere strømforbrug.

De Krait-baserede Snapdragon-processorer vil komme med op til fire kerner, taktfrekvens på op til 2,5 gigahertz og vil understøtte både 3G og 4G LTE, afspilning og indkodning af 1080p HD-video, 3D og 7.1-kanalers surroundlyd.

Intel forsøger stadigvæk at blande sig i ræset med sine Atom-processorer med lavt strømforbrug, men chipgiganten har endnu ikke været i stand til at levere en sammenhæng mellem ydelse og strømforbrug, der virkelig kan konkurrere med de ARM-baserede processorer. Det håber firmaet nu at lave om på med en ny produktionsteknik, hvor transistorerne benytter en tredimensionel struktur. Gennembruddet blev annonceret af Intel i sidste uge, og Intel håber på at starte masseproduktion med den nye teknik senere på året.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network