TDC lukker Danmarks billigste teleselskab

TDC har stoppet leverancerne til det lille teleselskab Tele Jylland, der ikke har betalt regningerne. Dermed ser drømmen ud til at være forbi for teleselskabet, der var Danmarks billigste.

1250 kunder har siden natten til i går stået uden telefon og internetforbindelse, da TDC har stoppet leverancerne til det lille teleselskab Tele Jylland.

Ifølge tidligere opgørelser fra IT- og Telestyrelsen var selskabets priser landets laveste på linie med Tele2's priser. Dog mener administrerende direktør Rikke Knudsen, at Tele Jyllands priser reelt var de laveste, da alle ydelser var inkluderet i prisen.

Tele Jylland blev etableret i 2003 af Rikke Knudsen, der investerede alle sine sparepenge i selskabet.

»Målet er, at vi er landsdækkende inden for fem år,« fortalte Rikke Knudsen til ComON så sent som i august.

Tele Jylland ville profilere sig på service og bestræbte sig samtidig på at holde de administrative udgifter på et minimum for at være konkurrencedygtige.

Men nu er det syv mand store selskab blevet lukket af leverandøren TDC.

IT- og Telestyrelsen var i går ikke informeret om lukningen af Tele Jyllands telefonlinier.

ComON har gentagne gange forgæves forsøgt at få fat i Tele Jylland for en kommentar.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job