Efter flere forsøg tyder meget på, at 3D for alvor er kommet for at blive. Kvaliteten i orden, og de økonomiske interesser både fra film- og tv-verdenen er store. Ud over at vanskeliggøre piratkopiering med den medbragte camcorder i biografsalens mørke betyder 3D også nye indtægtsmuligheder for et trængt biografmarked i form af højere billetpriser.
Det tog således kun ”Avatar” en god måneds tid at slå ”Titanic” af pinden som den bedst sælgende blockbusterfilm nogensinde.
Men hvad skal der egentlig til for at se ægte 3D, eller stereoscopic imaging, som det også kaldes? I 2D mangler den tredje dimension, nemlig dybden, og den kan kun opnås ved at optage to billedsignaler med forskellig betragtningsvinkel, som vises for henholdsvis venstre og højre øje.
Grundlæggende er der ikke noget mystisk ved at optage to signaler, bortset fra at der med to kameraer kræves stor omhyggelighed i synkronisering af zoom, fokusering og farvebalance, hvis ikke 3D-effekten skal forsvinde op i den blå luft.
For at undgå optiske afvigelser skal de to kameraer desuden være placeret præcist i forhold til hinanden. Det modsatte kan belaste øjnene unødigt med smerter og hovedpine til følge, når der kigges på 3D-indhold.
Optageteknik
En voksen person har i gennemsnit en øjenafstand på 6,5 cm., og det er i virkeligheden den optimale afstand mellem de to kameraer, der skal benyttes for at give det korrekte indtryk af dybde. Kameraerne skal placeres i samme niveau, være 100 procent i vatter og må ikke tilte til hverken den ene eller den anden side.
Alt efter kameraernes fysik kan det være svært at få dem placeret så tæt ved siden af hinanden. Derfor ser man også løsninger, hvor det ene er placeret vandret, mens det andet er placeret lodret i samme filmplan og filmer gennem et prismesystem. Eksempelvis har Sony lanceret et kamera, der er skræddersyet til rigmontering, men en nemmere løsning er at benytte et kamera med dobbeltobjektiv, som eksempelvis Panasonic har lanceret.
Det siger sig selv, at der skal være kompatibilitet hele vejen gennem produktionskæden lige fra optagelse over redigering til afspilning af 3D-indhold. Optageteknikken er på plads, og flere af de gængse redigeringssystemer, blandt andre Avid, understøtter allerede i dag 3D-redigering. Men hvordan 3D vises optimalt, er der flere bud på.
Tre former for 3D
Grundlæggende er der tale om tre former for 3D-visning, nemlig passiv stereo, aktiv stereo og autostereo. Med passiv stereo benyttes teknologier, hvor det blandt andet er de kendte røde og cyane glas, eller lineær, henholdsvis cirkulær, polarisering af glassene, der giver 3D-effekten.
Med aktiv stereo benyttes briller med indbygget elektronisk lukker, og det seneste tiltag på den front kommer fra det amerikanske firma XpanD, der har lanceret verdens første 3D-briller med aktiv lukker, som kommunikerer med et 3DTV via Bluetooth.
Den tredje teknologi, autostereo, kræver ikke briller, men er endnu ikke så udbredt, i hvert fald ikke i avancerede former. Den dag, hvor vi kan opfatte 3D gengivelse uden briller i høj kvalitet, kommer givet, men ind til videre er det den såkaldte lenticular-teknologi, der er fremherskende på den front, og den virker endnu lidt kunstig.
Passiv stereo: Anaglyph teknologi
Inden for passiv stereo har den anaglyphe teknologi været fremherskende. Her benyttes farve til at separere de to billedsignaler. Den venstre kanal er sædvanligvis rød, mens den højre sædvanligvis er cyan. Det har været en populær teknologi, som er kompatibel med alle typer af displays, men som byder på en forholdsvis ringe kvalitet, da det ikke er muligt at gengive alle farvenuancer. Til gengæld er teknologien billig og kan bruges på alle typer af skærme og lærreder.
Passiv stereo: ColorCode 3D
ColorCode 3D er en dansk opfindelse, som især har haft succes på det amerikanske marked. Mere end 160 millioner briller har man således solgt, blandt andet til en SuperBowl transmission, som fandt sted i samarbejde med DreamWorks og NBC. Her kodes billedinformationerne ved hjælp af spectralkurver.
Brillerne er forsynet med et ravfarvet og et blåt filtre, og modsat den anaglyphe teknologi er det rent faktisk muligt at se indholdet rimeligt også i 2D, altså uden briller. Samtidig er kvalitet og farvegengivelse bedre, men ifølge fagfolk dog ikke på højde med f.eks. polarisering eller aktiv stereo med lukkerteknologi. Den helt store fordel er dog, at teknologien kan anvendes på alle typer af skærme, displays og lærreder.
Passiv stereo: Polarisering
Polarisering findes i to varianter, lineær og cirkulær. Den lineære variant benytter glas, hvor det ene er polariseret vandret, mens det andet er polariseret horisontalt, og denne polarisering modsvares af to tilsvarende billedsignaler, så det ene øje ser det ene signal, og det andet øje det andet signal.
Ulempen ved lineær polarisering er imidlertid, at beskueren skal sidde ret op og ned for ikke at ødelægge 3D-effekten. Derfor er det bedre at benytte cirkulær polarisering, hvor det ene glas/signal er polariseret med uret og det andet mod uret. Så kan man sidde med hovedet på skrå og småblunde uden at ødelægge 3D-effekten.
Ulempen er, at der dels stilles særlige krav til f.eks. lærredet i biografen. Ligeledes kræves som udgangspunkt to projektorer med enten indbyggede filtre eller filtre foran de respektive optikker. Til gengæld er kvaliteten god, og de fleste DLP-projektorer kan benyttes.
Kort skal også nævnes varianten Wavelength Multiplexing fra det tyske firma Infitec, hvor de to signaler separeres ud fra lysets bølgelængde. Her stilles ikke specielle krav til f.eks. projektionslærred eller skærme, og farvegengivelsen er god, men der kan være problemer med farvestik.
Passiv stereo: Autostereo
I gamle dage kunne man finde på at male et billede på en overflade, som var foldet, så den fremstod som en lang række af trekanter. Når man så billedet fra en side - og altså kiggede på den ene side af disse trekanter - så man ét motiv, mens man fra den anden side så et andet motiv. Hvis der var tale om et portræt, kunne billedet endda være malet, så det så ud som, personen kiggede efter en, når man gik forbi.
Samme 3D-effekt kender vi f.eks. fra tyggegummibilleder, hvor motiverne kunne skifte udseende, når man vendte og drejede kortet, og nu er denne såkaldte lenticular-teknologi også trådt ind i den digitale alder. Her virker den via et optisk system af cylindriske linser monteret som filtre på et LCD-panel.
Det giver - afhængig af linsens udformning - f.eks. op til 8 forskellige synsindtryk alt efter betragtningspositionen, men da hvert øje kun kan se ét af gangen, ser begge øjne på samme tid således to forskellige billeder, hvilket giver den tredimensionelle effekt. Den virker lidt syntetisk, men er dog velegnet til f.eks. Digital Signage, altså digitale billboards. Teknologien byder på en rimelig lysgennemgang og god kontrast samt farvegengivelse.
Aktiv stereo: Briller med lukker
Mens den passive brilleteknologi benytter farve-, filter- eller polariseringsteknologi, benytter den aktive elektroniske komponenter, og her er der for nærværende to muligheder, nemlig LCD Shutter Glasses og DLP Link/White Light Glasses, en teknologi, som blandt andre Texas Instruments, BenQ, Optoma, ViewSonic og Epson understøtter.
Med den aktive teknologi fødes højre og venstre øje skiftevis med en sekvens af billeder optaget med forskellig kameravinkel. Det siger sig selv, at korrekt synkronisering er alfa og omega. Det kan ske enten via et kabel, som blev lanceret først, eller, som det kendes i dag, via et infrarødt link med sender og modtager. Producenterne kan også vælge at benyttes den såkaldte DLP Link teknologi, og som tidligere er nævnt er seneste skud på stammen Bluetooth.
Fordelen er, at der kun benyttes én projektor til at skabe billedet, der kræves ikke filtre foran hverken projektor eller skærm, og da der kun benyttes én optik, minimeres optiske afvigelser, lige som fraværet af filtre eliminerer farveforstyrrelser.
Hvem vinder?
Det kan i sagens natur være svært at spå om, hvilken teknologi, der vinder. Men spørgsmålet er, om ikke vi vil opleve to standarder - en til det offentlige rum, f.eks. biografsalen og en til hjemmet.
I biografsalen vil det givet blive en af de passive teknologier, der vinder, da briller med aktiv lukkerteknologi er forholdsvis dyre. Om det så bliver polarisering eller f.eks. danske ColorCode 3D, der trækker det længste strå, må fremtiden vise. Fordelen ved den danske teknologi er naturligvis, at indholdet kan vises umiddelbart på enhver hvid overflade, selv om mange eksperter mener, at polarisering er bedre.
Hvilken teknologi, der vinder i hjemmet vil givet stå åben et stykke tid, blandt andet fordi vi givet vil se producenter lancere flere varianter af proprietære løsninger, hvor brillerne købes sammen med 3DTV’et, lige som der givet vil blive indgået flere partnerskaber mellem leverandører af 3D-teknologi og leverandører af TV-teknologi - men én ting er sikker: 3D er kommet for at blive.
