Der er ikke børsnoteret en dansk virksomhed siden, at softwarehuset Danware gik på Københavns Fondsbørs i juni 2001. Men meget tyder på, at tørken er på vej mod en ende. Sådan lyder vurderingen fra administrerende direktør Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen.
»Jeg har konkret kendskab til at en håndfuld danske it-virksomheder, der sidder i potentielle overvejelser om at lade sig børsnotere og skaffe kapital ad den vej,« fortæller Jakob Lyngsø til IT-avisen ComON.
Med en håndfuld mener direktøren fem selskaber, og han forklarer, at det drejer sig om virksomheder med så forskellig baggrund som software, tele, computerspil og internetvirksomhed. Mere vil han dog ikke afsløre.
Kigger man ud over det danske it-landskab kunne et selskab som århusianske Systematic Software Engineering ifølge IT-avisen ComONs oplysninger være en potentiel børskandidat. Selskabet vækstede 25 procent i det seneste regnskabsår og omsatte for 234 millioner kroner, mens overskuddet før skat blev på 34 millioner kronert.
Også Roskildevirksomheden Sonion, der beskæftiger 2.300 og blandt andet laver headsets, høreapparater og teknologi til mobiltelefoner, nævnes som en potentiel børskandidat. Selskabet er siden 2001 vokset fra godt en halv milliard i omsætning til et salg på 743 millioner kroner, og i 2003 tjente selskabet 26 millioner på bundlinjen.
Frygt for at være den første
Ifølge Jakob Lyngsø er der dog en hvis nervøsitet blandt it-selskaberne for at blive det selskab, der tager hul på bylden.
»De vil alle sammen helst være nummer to eller tre,« siger Lyngsø.
Samtidig forklarer han at tidligere børsintroduktioner af mindre it-selskaber skræmmer. Hvis ikke det lykkedes at skabe en stor omsætning i aktien fra start, er det svært at trække de store investorer til, fordi de ikke kan komme ud af aktien igen.
»Men jeg er overbevidst om, at vi på et tidspunkt igen kommer til at se en række børsnoteringer i den danske it-branche. Det er en god måde at skaffe kapital, og hvis man primært opererer på det danske marked er det især en fordel, fordi virksomheden bliver landskendt af at være på børsen,« siger Jakob Lyngsø.
Investorerne kræver beviselige resultater
Ifølge aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank er der nu en langt mere sund skepsis over for børsnoteringerne af it-virksomheder end, der var tilbage i slutningen af halvfemserne, hvor de fleste kunne komme på børsen.
»Man skal have en track-rekord og have bevist, at man kan finde ud af at drive virksomhed og tjene penge. Samtidig skal man have fornuftige fremtidsudsigter for virksomhedens produkter,« siger Rune Møller og henviser til den planlagte børsnotering af vindmøllevinge-producenten L.M. Glasfiber.
Noteringen løb ud i sandet, fordi udsigterne for den type underleverandør var pressede, og derfor turde investorerne ikke skyde penge i virksomheden.
»Derudover er det vigtigt, at virksomheden er moden inden, den bliver kastet ud i den store opmærksomhed, som følger med det at være på Fondsbørsen. En virksomhed som for eksempel Danionics var slet ikke klar til at gå på børsen. Den kunne godt have brugt nogle flere år i beskyttet miljø inden, den skulle bevise sit værd,« siger Rune Møller.
Den fynske batteriproducent Danionics blev børsnoteret i 2000 med stor opmærksomhed, men efter et par år styrtdykkede salge,t og selskabet undgik med nød og næppe en konkurs i foråret 2004 ved at indskyde sin knowhow i et jointventure med asiatiske GP Batteries på vilkår, der lå langt under den værdi, Danionics havde ved børsnoteringen.
