Maconomy-direktør sætter kurs mod Stillehavet efter overskud

Det børsnoterede it-hus Maconomy går efter en fordobling af selskabets nye stil med overskud. Det skal blandt andet ske ved at vinde frem i Asien og Stillehavsområdet.

Maconomys administrerende direktør Bent Larsen retter blikket mod Stillehavsområdet. Det sker efter, at han sammen med den øvrige Maconomy-ledelse torsdag kunne præsentere selskabets første overskud. Resultatet før skat blev 6,2 millioner kroner - ud af en omsætning på 150,4 millioner kroner.

I indeværende år er det direktørens målsætning at fordoble overskuddet i selskabet til 12 millioner kroner. Det skal blandt andet ske ved at starte salg af selskabets software i Asien og Stillehavsområdet, hvor Maconomy venter de første ordrer i hus efter sommerferien, når softwaren kan understøtte de lokale skrifttegn.Maconomy øger desuden indsatsen på det tyske marked og Nordamerika.

Direktør: Jeg var et dumt svin
Overskuddet er det første i Maconomys historie som børsnoteret selskab og kommer efter en stram stil, som Bent Larsen indførte i 2002, da han kvittede posten som bestyrelsesformand og satte sig i stolen som administrerende direktør. Ved samme lejlighed blev Maconomy-stifteren Per Tejs Knudsen afsat, som følge af tabene på 91,6 mio. kr. i 2001 og 74,9 i 2002.

For nyligt fortalte Bent Larsen til Fondsbørsen nyhedstjeneste, at selskabet var på kurs ud over afgrunden, da han tog over.

»Per troede fuldt og fast på, at han kunne vende skuden. Det er i orden at bruge 80 millioner kroner, hvis du får opbygget en stærk organisation, men problemet var, at der ikke kom noget ud af investeringerne,« forklarede Bent Larsen.

Da Bent Larsen kom til fyrede han omtrent 100 mand og ændrede strategien fra at gå mod store kunder til mindre selskaber i fem udvalgte nicher - blandt andet revision og konsulentbranchen.

»Det første halve år, jeg var direktør, syntes alle, at jeg var et utrolig dumt svin. Folk mistede deres job, og jeg rev en masse ting ned,« fortæller Bent Larsen til fondsbørsens nyhedssite Plus-Portal.

Efter at der nu er kommet plusser i forretningen, er stemningen dog vendt:

»Da medarbejderne fandt ud af, at Maconomy tabte penge, var der en vis forståelse for de tiltag, jeg satte i gang. I dag er det mit indtryk, at der er begyndt at snige sig en vis stolthed ind over, at vi har succes. Folk tror på det nu,« fortæller Bent Larsen.

Overskuddet i 2003 kommer ikke som en overraskelse for aktiemarkedet, da Maconomy flere gange har fortalt, at bedringen var i hus. I 2003 steg Maconomys aktiekurs fra 5 til 13 kroner. Den stil er fortsat, og Maconomy ligger nu i kurs 19,40. I februar steg kursen alene 14 procent.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,