Endelig.
I går gik Steve Jobs endelig på scenen med den sorte trøje proppet ned i cowboybukserne og et skælmsk smil i ansigtet. For en gang skyld trak han ikke tiden ud. Overalt i verden sad læsere klistret til skærmen og autoopdaterede deres browser for at følge med i en af de mange liveblogs fra San Fransisco. Og pludselig stod han med den i hånden.
Messiasmaskinen.
Den der en gang for alle slår en kile ned mellem computerens to formål - arbejde og underholdning. Computeren som vi kender den bliver ved med at stå på kontorerne i nedlagte fabriksbygninger, og på skrivebordet derhjemme som et utrætteligt arbejdsredskab. Men underholdningen og indholdet - musikken, bøgerne, nettet, filmene, spillene er sat fri fra snærende netkabler, strømforsyninger, mappesystemer og computermus og rykker i stedet ind i iPad og ud i verden.
Når man læste livebloggernes beskrivelser var begejstringen endeløs. Til at begynde med. De virkede nærmest som et fødselsdagsbarn der ellevild åbner den store gave med racerbanen for at opdage en funktionel trætogbane. Begejstringsbrølene blev ligesom hængene i luften.
Det var jo bare en stor iPhone.
Et eller andet er galt
Under demonstrationen, hvor Steve Jobs placeret i en komfortabel lænestol surfede rundt på nettet, gik det op for livebloggerne, at fader Jobs drillede dem. Der var mere i vente. Om lidt ville den virkelige killer-app dukke op. Om lidt ville han smide den gigantiske iPhone bagover skulderen og med et "just kiddin'" hive den virkelige vidundermaskine frem.
Sådan gik det ikke, og måske er de små spændte sidebemærkninger fra livebloggerne det mest sigende om Apples nye tavle.
Den kunne have været fantastisk nok til at overtrumfe det faktum, at den ikke kan noget som vores maskiner ikke allerede kan. Præcis som med iPod, Macbook, iMac og iPhone var det überdesignet og et revolutionært nyt interface der skulle bære den frem til berettiget succes.
Det bliver den også, en succes altså. Men måske først i næste generation. Der er ligesom noget galt. Ikke fordi den ikke har kamera til videokonferrencer, sms'er viser, at vi hellere vil fjerne vores stemme fra samtalen end tilføje vores ansigt. Det er sværere at leve uden flash i browseren, men det kan lade sig gøre. Det er mere fordi den virker lidt forkert. Lidt for buttet. Lidt for lidt 4:3. Kanten virker lidt for bred. Bagsiden er lidt for rund. Interfacet er lidt for iPhone. Som en læser på ComON skrev: Den er lidt for 2009.
Køber den alligevel
Men den er stadig lækker. Det er stadig en fornøjelse at se, hvordan Apple selvfølgelig lader hovedskærmen i deres ny iBookstore være en bogreol - hvad skulle det ellers være? og hvorfor har Amazon og alle de andre eReader wannabe's ikke for længst tænkt på det? Fordi alle andre hard- og software producenter tænker som ingeniører, mens Apple tænker som mennesker. Ingeniører ser smarte ikoner og smarte mapper og smarte filsystemer. Apples interfacedesignere bemærker, hvordan de går over og snupper en bog fra deres bogreol, når de vil læse. De er nærmest som method acting skuespillere der forsøger at blive så meget ét med deres rolle, at alt de gør er naturligt. At det bliver gjort som karakteren ville have gjort. Som mennesker gør. Der er derfor siderne bladrer rigtigt, når man bladrer. Det er derfor man bladrer i cd'er i Itunes.
Det er også derfor, nærværende journalist skal have en på trods af forbeholdene. Selv om den ikke er perfekt, passer den perfekt til mit liv. Med tilbehørstastaturet og iWoks, kan jeg skrive alt det jeg skal, og når jeg har fri, kan jeg gribe fat i skærmen og gå ud i virkeligheden eller over til sofaen og kaste mig ud i mit helt gennemsnitlige onlineliv. Alt det kan jeg også med min Macbook, Lenovo eller MSI Wind 100. Men ikke med samme følelse af livskvalitet. Ikke med samme følelse af, at have skænket mig selv et lille stykke luksus. Mange andre vil have det på samme måde. Men for at få fat i den mainstream der alle går rundt med iPods hvide earplugs, så skal der mere til. En App i App Store der pludselig er en Killer-App eller et design i næste version af iPad der mere er 2010 end sidste år.
Fra ét til noget andet
Berlingske Medias koncerndirektør Lisbeth Knudsen siger til Ritzau, at hun tror iPad hurtigt vil forbedre avisernes markedssituation, og hun vil straks undersøge, hvordan Berlingske Tidende kommer på iPad. Om halvandet år, når nyheder er lukket ind i et betalingsreservat, og aviser og magasinforlag sælger digitale abonnementer med en iPad som lokkemad, så begynder snebolden for alvor at rulle. iPod var ikke en øjeblikkelig succes. Det var først da Steve Jobs landede de fire store pladeselskaber og lukkede dem ind i iTunes Store, at den lille hvide afspiller begyndte sin rejse.
Det skal nok komme. Om ikke andet vil tiden gøre iPad til en succes. I går - den 27. januar 2010 - gik computerverden fra et til noget andet. Computeren er ikke længere en underholdningsmaskine. Den er et arbejdsredskab. Indholdet er sat fri. Sofasurferen er ankommet.
