Regeringen vil med støtte fra Dansk Folkeparti udvide politiets mulighed for aflytningen af telefonsamtaler, emails og chat markant. De regler, der gælder for aflytning i forbindelse med terrorisme, skal udvides til at gælde for almindelig kriminalitet. "Der er tale om et indgreb i fundamentale rettigheder," skriver Advokatrådet i et høringssvar i forbindelse med lovforslaget.
Med lovforslaget kan politiet få dommerkendelse til at aflytte personen. Det er fundamentalt anderledes end nu, hvor det er specifikke telefonnumre, som politiet kan aflytte.
Aflytningsbestemmelsen er allerede indført, når det gælder sager om formodet terrorisme. Da terrorpakken blev vedtaget advarede kritikere om, at det var en glidebane, hvor de ekstreme aflytningsmuligheder ville udvide sig til at gælde resten af samfundet. Det er nu på vej til at ske.
Justitsminister Brian Mikkelsens (K) lovforslag betyder, at politiet kan aflytte alle telefoner, som en mistænkt i sager om personfarlig kriminalitet eller grov narkokriminalitet har adgang til. Det vil sige den mistænktes egne telefoner, kærestens telefon, arbejdspladsens telefoner og vennernes telefoner.
På nuværende tidspunkt kan politiet kun aflytte et bestemt telefonnummer. Men politiet har mulighed for at hasteiværksætte en telefonaflytning af andre telefoner, end den de har fået en dommerkendelse på at aflytte. Politiet skal blot indhente en dommerkendelse med tilbagevirkende kraft indenfor 24 timer. Med det nye lovforslag er der ingen dommer til at beskytte den mistænktes retssikkerhed. Forslaget kommer i kølvandet på bandekrigen, og kritikerne mener, at regeringen nu forsøger at bruge banderne, som man har brugt terrorisme: Nemlig til at indføre politistatslignende tilstande.
"Dette er en klar forringelse af retssikkerheden for den mistænkte," skriver Advokatrådet i høringssvaret til lovforslaget. Rådet anbefaler at forslaget ikke vedtages. Ud over de nævnte grunde, så mener rådet ikke, man kan haste en lov med så vidtgående konsekvenser i gennem.
Men Advokatrådet står ikke alene med bekymringen for retsstatens fundamentale principper.
Også tidligere Justitsminister Ole Espersen er oprørt. Han er formand for Retssikkerhedsfonden, der tæller flere jura-professorer og tidligere højesteretsdommere. Fonden gør i sit høringssvar opmærksom på, at over 2000 telefonaflytninger i 2006 kun førte til 374 domsfældelser. Fonden mener med andre ord, at der i forvejen er et hidsigt overforbrug af aflytning. Samtidig mener fonden, at forslaget bekræfter mistanken om, at regeringen lister et overvågningssamfund i gennem i terrorens hellige navn.
"Lovforslaget bekræfter til fulde mistanken om, at vidtgående politibeføjelser har en næsten uimodståelig tendens til at brede sig fra et sær-område som hensynet til statens sikkerhed, til også at omfatte andre straffelovsområder af mindre alvorlig karakter."
Også foreningen Danske Advokater og Landsforeningen af beskikkede advokater tager afstand til forslaget.
Lovforslaget er blevet 1. behandlet i Folketinget. Dansk Folkeparti ønskede at gå endnu længere end regerings forslag. Men det modsatte justitsministeren sig.
