Vi købte spil for 900 millioner sidste år

Vi er blevet en nation af hardcore gamere. Sidste år brugte dansken 900 millioner kroner på spil.

Der blev langet 200.000 flere spil over disken i danske forretninger i 2008 end året før. I alt lagde danske gamere 900 millioner kroner. Det er en fremgang på 15 procent i forhold til året før. Det er endnu mere imponerende set i lyset af krisen, der satte sit præg på sidste del af året.

Multimedieforeningen - den danske brancheforening for pc- og konsolspil, har siden 2007 samlet informationer om salg af både spil og hardware i Danmark, og nu kan omfanget, udviklingen og tendenserne i danskernes computerspilsvaner aflæses for første gang.

"Vi opererer i et sundt marked i fortsat vækst. Der blev solgt flere spil i 2008 end nogen sinde før - og en vifte af forskellige spilgenrer fandt vej til en forsat bredere målgruppe. Det ser godt ud, og vi ser bestemt frem mod 2009 med glæde og store forventninger," fortæller Annette Jacobsen, som er formand for Multimedieforeningen.

Året der gik bød også på positive tendenser for de nye konsoller som fx Playstation3 og Xbox 360, der for alvor slog rødder på markedet. Der blev solgt ca. 350.000 konsoller i 2008 og af disse var hver fjerde en af de nye konsoller.

"Det er naturligvis et positivt tegn for branchen, at nye produkter hurtigt vinder forbrugernes hjerter. Især er det opløftende at se, at forbrugerne investerer i de forholdsvis dyrere nye konsoller i en tid med international finanskrise," siger Annette Jacobsen.

Endelig har 2008 også vist sig at være et godt år for mange forskellige typer spil, lige fra familievenlige spil og sociale spil til sports-spil, skydespil og online-spil:

"En af de rigtig spændende tendenser i 2008 har været bredden i de spil, der har slået igennem. Hitlisterne har været præget af næsten alle genrer af spil - fx består årets top 3 af både sports-spillet FIFA, online-spillet World of Warcraft og actionspillet GTA. Herudover har familiespil og sociale spil som fx Buzz, SingStar, Guitar Hero og flere Lego-spil ligget helt i top," slutter Annette Jacobsen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S