Panasonic dropper cd-afspillere til fordel for kameraer
Den japanske teknologi-kæmpe Panasonic bygger nu en af sine fabrikker om for at vinde frem på markedet for digitale kameraer. Målet er, at der skal stå Panasonic på hvert tiende kamera i 2007.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Ved udgangen af 2007 vil den japanske koncern Matsushita - via sit mærke Panasonic - sidde på ti procent af verdensmarkedet for digitale kameraer.
Derfor øger selskabet nu sin produktionskapacitet med 75 procent ved at ombygge en cd-afspiller-fabrik til kamera-fabrik.
Den ombyggede fabrik vil kunne lave 150.000 kameraer om måneden, og det skal hjælpe Panasonic til at øge markedsandelen på de nuværende tre procent, som man har opnået via et samarbejde med tyske Leica.