Telia går efter TDCs kunder

Det svensk-finske teleselskab Telia vil gå efter TDCs kunder. Dermed smuldrer TDC og Sonofons oplæg til en våbenhvile på mobilmarked.

Selv om både Sonofon og TDC håber på, at de mange opkøb vil give ro i markedet, varsler selskabernes svenske konkurrenter fortsat hårdpriskonkurrence. Dermed ser det ud til, at Sonofon og TDCs udspil til en våbenhvile på telemarkedet er brudt allerede inden, det er vedtaget.

»TDC skal ikke se os som mindre aggressive i fremtiden, end vi er i dag. Tværtimod. Krigen går ikke længere på den enkelte minutpris, men på pakketilbud til kunderne til fast pris, og her er vi først lige begyndt. Vi vil tage kraftige midler i brug for at nå vores mål, og Henning Dyremose har det, vi går efter, nemlig kunder,« siger Telias danske chef for mobil-afdelingen, Jesper Brøckner til Berlingske Tidende.

TDCs topchef Henning Dyremose og Sonofons ditto Tage Reinhardt har tidligere over for TV2 Finans fortalt, at man forventede, at priskrigen nu var slut. For nyligt har de gentaget det over for Berlingske Tidende, men konkurrenterne er altså ikke enige.

Med opkøbet af Orange gjorde Telia sig til landets næststørste teleselskab målt på omsætning, men er stadig kun tredjestørst på mobilmarkedet. Målet er at blive nummer to.

Også hos Tele2 vil man fortsætte priskrigen.

»TDC og Sonofon kan aflyse deres priskrig, men det er deres problem,« sagde Tele2 markedsdirektør Thomas Nistrup til IT-avisen ComON tidligere på måneden.

Det seneste halvårsregnskab fra Sonofon viste, at selskabet lider i den hårde priskonkurrence på markedet.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S