Klar til COMDEX

Den årlige COMDEX-messe i Las Vegas, USA, er lige rundt om hjørnet. PC Worlds udsendte medarbejder er allerede i gang med at varme tastaturet op til online-dækning af begivenheden.

Indhold

Årets COMDEX-messe er ved at være lige oppe over. Den store IT-udstilling, der for tyvende år i træk bliver afholdt i Las Vegas, er verdens andenstørste af sin slags - kun overgået af CeBIT i Tyskland.

PC World er som sædvanlig repræsenteret på messen, der foregår fra den 15. til 19. november, og i nr. 22/99 bringer vi en fyldig reportage derfra. Dækningen af COMDEX vil dog ikke kun omfatte artikler i den trykte udgave. Direkte fra de forjættede messehaller publicerer vi ugen igennem nyheder online så historierne om de nye produkter og seneste tiltag kan læses, mens det hele foregår.

Årets kodeord synes at blive e-handel og sikkerhed, herunder såkaldt biometrik, det vil sige genkendelse af stemme, fingeraftryk, ansigtsudtryk eller lignende, samt ikke mindst digitalt foto og video.

Alting skal som bekendt være trådløst i den moderne IT-verden, og COMDEX ´99 forventes at byde på en række produkter, der følger Bluetooth-standarden for trådløs kommunikation. Bluetooth er beregnet til små, personlige netværk, hvor enheder inden for en radius af cirka ti meter kan udveksle information via radiobølger.

Det er ikke nok, at ting er trådløse - de skal også være til at slæbe rundt på. Mobiltelefoner og håndholdte pc´er fylder mindre, og kan mere. Sidste år var det ikke mindst gennembruddet for palmtops, der prægede COMDEX, og interessen for de små fikse pc´er er ikke aftaget.

Småt er godt, og trådløst er hot, men det må også gerne se kønt ud. Ikke mindst de traditionelle pc´er i grå bokse står for en designmæssig overhaling, så man kan være bekendt at have pc´en stående i stuen, eller så den passer bedre ind på børneværelset.

På den første COMDEX-messe i 1979 kunne hele 4.000 gæster se Intel præsentere 8088-processoren, der senere blev brugt med stor succes i de første pc´er fra IBM. Også Motorolas 68000 processor, der blev hjertet i Mac´en, så dagens lys her. I år vil mere end 200.000 mennesker lægge vejen forbi, og på processorsiden er det uden tvivl kampen mellem Intel og AMD, der har offentlighedens bevågenhed.

I skrivende stund vides endnu ikke, hvad kombattanterne har i ærmet til COMDEX, men et kvalificeret gæt lyder på 800 MHz på både Athlon og Pentium III, samt det længe ventede 820-chipsæt til Rambus-RAM fra Intel.

Følg med på www.pcworld.dk og læs meget mere i PC World nr. 22/99, der udkommer den 10. december.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S