Dansk teknologi-pioner konkurs

Det danske selskab bag Palmbutler med Oticon-millionæren Lars Kolind i ejerkredsen er gået konkurs. Et salgsfremstød i Holland for selskabets pc-på-tv-boks mislykkedes, og virksomheden har nu drejet nøglen om og efterladt en milliongæld.

Et af den danske it-verdens lovende projekter er kuldsejlet. Selskabet bag pc-på-tv-boksen Palmbutler er gået konkurs efter, at et redningsforsøg i kraft af en international satsning slog fejl. Det tog så hårdt på pengebeholdningen, at ejerne har drejet nøglen om.

Produktet blev lanceret i starten af årtusindeskiftet med positive anmeldelser i landets medier og blev spået en pæn succes, fordi det som et af de første produkter kunne gøre pc'ens digitale muligheder tilgængelige på fjernsynsskærmen. Palmbutler gjorde det muligt at overføre blandt andet digitale fotos, film og musikfiler fra pc'en til tv-skærmen i stuen.

Men Palmbutler fik dog aldrig den ventede succes, og trods flere kapitaltilførsler fra det Lars Kolind-ejede ventureselskab, Preventure og Vækstfonden, tårnede gælden sig op. Det fik til sidst ejerne til at lukke for pengepungen, og derfor måtte Homelinc, som stod bag Palmbutler, gå den lange vej til skifteretten med begæring om konkurs.

»Som sådan gik salget godt nok i Danmark, men en virksomhed som Homelinc med et produkt som Palmbutler, skal ud i udlandet også - ellers giver det ingen mening. Der er ikke meget forretning i kun at sælge til de fem millioner, som udgør det danske marked,« forklarer Søren Holst, administrerende direktør i Preventure til IT-avisen ComON.

Million-gæld
Ifølge selskabets seneste årsregnskab fra 2002 solgte man for knap 2,2 millioner kroner i Danmark. Men store investeringer og lønninger på over syv millioner kroner førte til et samlet tab på 17 millioner kroner.

En kapitaltilførsel på 13 millioner kroner i 2002 lettede presset for en stund, men et stort salgsfremstød i blandt andet Holland slog fejl, og det førte til selskabets endeligt.

»Der ligger mange årsager bag en konkurs, men en af dem er, at de storkunder som vi har samarbejdet med i længere tid udskød deres lanceringsplaner. På et tidspunkt kommer man så dertil at man ikke kan vente længere - og det var hvad der skete her,« forklarer Søren Holst fra Preventure, der ejede 66 procent af selskabet.

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank