DK Hostmaster lukker domæner der er betalt for

Flere virksomheder beskylder DK Hostmaster for at have gevaldigt rod i oversigten over hvem, der har betalt og hvem, der ikke har. Selv om der bliver faxet bevis til DK-Hostmaster om, at betalingen er gennemført, nægter selskabet at have modtaget pengene.

Mandag lukkede DK Hostmaster 26.000 .dk-domæner. Et af dem var www.freepaq.dk. Lukningen skete selv om ejerne, firmaet Infopaq, havde fremsendt dokumentation for, at regningen var betalt. Lukningen betød, at selskabets kunder efterfølgende blandt andet blev afskåret fra at benytte sine mail-adresser.

Tilfældet med Freepaq.dk er langt fra det eneste. Flere virksomheder har problemer med DK Hostmaster, som lukker deres domæne selv om den årlige afgift er betalt.

"Vi havde betalt for vores domæne to måneder forinden, men alligevel blev vi lukket ned," fortæller John Schneider, der er ansvarlig for salg og marketing i IT-firmaet Firma Web I/S.

Han fortæller, at han både havde faxet et skriftligt bevis for, at pengene var sendt, samt fået sin bank til at ringe og fortælle til DK Hostmaster, at pengene var overført. Men intet af det hjalp.

"De var helt kolde og sagde, at pengene ikke var kommet, og derfor lukkede de vores domæne. Først et par dage efter opdagede de, at de havde fået pengene for længst," siger John Schneider.

"Det er skræmmende, at man i sådanne situationer bare lukker domænerne ned, uden at lade tvivlen komme folk til gode," siger John Schneider og understreger, at det drejer som hele virksomhedens eksistensgrundlag.

Det er ikke første gang, at Firma Web har haft dårlige oplevelser med DK Hostmaster. Sidste år blev deres web-site www.firmaweb.dk lukket, fordi ejeren af domænet www.firmweb.dk ønskede at lukke sit domæne.

Det betød, at der i to dage var lukket for adgangen til sitet samtidig med, at det heller ikke var muligt for Firma Webs 700-900 kunder hosting-kunder at benytte deres adresse. Da DK Hostmaster blev gjort opmærksom på fejlen, kunne den tidligst rettes om aftenen dagen efter.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra DK Hostmasters administrerende direktør Per Kølle, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med DK Hostmasters administration hverken via telefon eller e-mail.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S