Microsoft: Derfor får Windows 8 to brugerflader

Det kommende operativsystem får to meget forskellige ansigter.

Artikel top billede

Læs også: 
Microsoft-brugere hidser sig op over Windows 8 

Derfor ændrer Microsoft alt ved Windows-interfacet 
Der har været skrevet meget om, at Microsoft har hentet inspiration fra mobil-verdenen til sit kommende Windows 8. Nu fortæller Microsofts Windows-chef, Steven Sinofsky, i den officielle Building Windows 8-blog, at operativsystemet bliver udstyret med to meget forskellige brugerflader.

Det ene, kaldet Metro, minder om Windows Phone, mens det andet er en forbedret version af det, der kendes fra Windows 7.

Samtidig er det tydeligt, at Metro bliver den primære brugerflade i Windows 8 - det klassiske interface spiller kun en mindre rolle.

"Vores udgangspunkt har været at genopfinde Windows, og vi er parate til at kigge på selv de mest basale elementer i brugermodellen, platformen og API'er samt de arkitekturer, som vi understøtter. Vores mål er et design uden at gå på kompromis," skriver Steven Sinofsky.

Metro beskrives som en helt ny oplevelse for brugeren - hurtig, flydende og app-centreret. Her er der ingen tvivl om, at inspirationen kommer fra mobile operativsystemer.

Samtidig erkender Microsoft, at der er brug for den klassiske Windows-desktop til de mange eksisterende applikationer. Derfor er det stadig muligt at arbejde med de traditionelle Windows-programmer som for eksempel Stifinder, der også er blevet forbedret i det nye Windows.

"Grundlæggende kan du tænke på Windows-desktoppen som endnu en app," skriver Sinofsky og afslører dermed, at den klassiske Windows-brugerflade først bliver aktiveret i det øjeblik, hvor man kører applikationer der kræver de traditionelle brugerflade-elementer.

Windows 8 starter altså i Metro, og koden til det "klassiske Windows" bliver først loadet, når der er behov for det.

"Hvis du ønsker det, kan du skifte uden besvær mellem Metro-lignende apps og den forbedrede Windows-desktop.

Eksisterende applikationer, enheder og værktøjer er der stadig, og de er alle forbedret i Windows 8," hedder det i bloggen.

Læs også: 
Microsoft-brugere hidser sig op over Windows 8 

Derfor ændrer Microsoft alt ved Windows-interfacet

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S