Artikel top billede

Enhedslisten: Skat skal på klapjagt efter it-firmaer

Enhedslisten vil bruge sin nye magt i Danmark til at give it-selskaberne med grovfilen.

Læs også:
Google sender milliard-omsætning ud af Danmark

Frank Aaen: Google undgår dansk skat med vilje

Hvorfor har IBM hele tiden underskud i Danmark?

"I den udstrækning, de tjener penge i Danmark, skal de også betale skat."

Sådan siger Enhedslistens it-ordfører, Per Clausen, om multinationale it-selskaber som IBM og Google, efter at partiet sammen med Socialdemokraterne, SF og De Radikale i sidste uge fik flertallet af danskernes stemmer og derfor formentlig bliver en del af grundlaget for en ny regering.

Og nu skal blandt andet de store internationale it-firmaer have med grovfilen for at slippe pengene til Skat, siger Per Clausen.

"Det handler om at gennemføre en skærpet kontrol af de interne transaktioner i selskaberne med henblik på at sikre sig, at de ikke flytter penge ud af landet for at slippe for at betale skat," siger Per Clausen til Computerworld.

Partiet har tidligere foreslået at lade 100 ekstra skatterevisorer gennemtrawle regnskaberne fra de multinationale selskaber, som partiet udpegede i en kampagne på hjemmesiden multinasserne.dk

Milliardomsætning gav minimal skat

Et eksempel på problemet er Google, der ifølge regnskabet i 2009 havde et overskud i Danmark på fire millioner kroner, som gav staten en skatteindtægt på 1,3 millioner kroner.

Imidlertid blev det anslået, at Google havde omsat for milliarder af kroner i Danmark, men de penge udløste ingen skat herhjemme, idet handelen ifølge Google foregik direkte mellem danske kunder og Irland.

Google Danmarks direktør understregede dengang, at Googles fakturerings-praksis ikke er i strid med dansk eller international lovgivning.

"Vi opererer inden for de samme love og regler, som alle andre virksomheder gør. Vi holder dem til punkt og prikke og betaler alle relevante skatter," sagde han.

Flere eksperter fastslog året efter, at Google sandsynligvis handler efter reglerne.

Hos Enhedslisten fortæller Per Clausen, at den øgede kontrol af de multinationale selskaber eventuelt skal bakkes op af skærpede regler på området for den såkaldte transfer pricing, som gør det muligt for internationale selskaber at overføre skattebetalingen til det billigst mulige land ved hjælp af interne salg.

Andre partier siger ja til klapjagt på it-firmaer

Enhedslistens it-ordfører mener ikke, at det bliver noget problem at få flertal i det nye Folketing for at jage de store it-firmaer.

Han peger på at Troels Lund Poulsen (V) i sin tid som skatteminister nåede at fremlægge en 10-punktsplan, som Per Clausen mener umiddelbart bør kunne iværksættes.

Planen blev ifølge it-ordføreren taget af bordet af efterfølgeren Peter Christensen (V), men skal altså nu findes frem igen.

"Det vil være vores udgangspunkt, at den iværksætter vi, også fordi der jo var enighed mellem Troels Lund Poulsen og oppositionen om den," siger Per Clausen.

Derfor mener han ikke, der bør være nogen problemer i at få Socialdemokraterne og SF til at gå med på det.

Også de Radikale har tidligere været fremme med ideen om klapjagt på multinationale it-firmaer efter skattekroner.

Ifølge Per Clausen vil Enhedslisten kræve at planens konkrete forslag umiddelbart sættes i værk, så de internationale selskaber kommer til at betale skat i Danmark.

"Det skal de ikke regne med at slippe for," siger Per Clausen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere