Pladeselskaber sagsøgt for piratkopier

Canadiske pladeselskaberne er op til tyve år om at betale kvart milliard kroner til musikere.

Pladeselskaberne har i de seneste år fået tildelt astronomiske erstatninger for private borgeres krænkelse af ophavsretten. Nu får de den praksis lige i hovedet igen.

Den canadiske pendant til IFPI er blevet sagsøgt for systematisk krænkelse af ophavsretten. Sagen kan ende i erstatning på helt op til seks milliarder dollars eller 28 milliarder kroner. Krænkelsen er blandt andre gået ud over musikere som Bruce Springsteen og Beyonce. Sagen har kørt siden sidste år, men flere og flere musikere melder sig under fanen. Senest har arvingerne til jazz-trompetisten Chet Baker tilsluttet sig sagsanlægget.

»Pladeselskabernes opførsel bliver sat i relief af deres egen strikse og nådesløse håndhævelse af ophavsretten over for kunderne,« hedder det sagsøgernes anklage.

Systematisk misbrug
Musikerne mener, at pladeselskaberne har krænket deres ophavsret siden 80'erne. På det tidspunkt gjorde en ændring i de canadiske rettighedslove, at pladeselskaberne ikke længere behøver at spørge om lov, hver gang de videreudnytter en sang. Hvis de for eksempel vil udgive en opsamlingscd med julesange, så kan de udgive den og spørge om lov senere.

Lovændringen indførte nemlig en såkald "pending list", hvor pladeselskaberne kan nøjes med at skrive, de har brugt den og den musikers sang. Meningen er så, at de på et senere tidspunkt, når de en gang får tid, skal bede om lov og i øvrigt betale for brugen af sangen. Det har pladeselskaberne bare aldrig rigtig fået tid til, og derfor er listen over misbrugte sange nu vokset til over 300.000. De krænkede musikere tæller alt fra obskure canadiske navne til Bruce Springsteen og Beyonce.

Den canadiske jura-professor Michael Geist skriver på sin blog:

»Det er nok tættere på virkeligheden at kalde 'pending listen' for en 'vidnesbyrd om ophavsretskrænkelse', da hver sang på listen er en indrømmelse fra pladeselskaberne om, at de har brugt en sang uden at spørge om lov og uden at betale en øre for det.«

I alt skylder pladeselskaberne musikerne over 50 millioner canadiske dollars. Det svarer til 230 millioner danske kroner. Sagsøgerne kræver en erstatning på 20.000 canadiske dollars på sang. Det vil sige, at en erstatning kan løbe op i seks milliarder dollars. Det svarer til 28 milliarder kroner.

En lignende situation vil ikke kunne forekomme i Danmark. IFPIs juridiske afdeling oplyser til ComON, at det kræver musikernes eksplicitte tilladelse at genbruge deres sange på cd'er som 'Danske julehits 22'.

Læses lige nu

    Annonce

    Fælles AI

    AI Lead

    Fyn

    Zealand Business College

    Faglærer til Data/IT på ZBC i Ringsted

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger it-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse