Service Pack 3 til Windows 3 klar til download

Microsoft har nu frigivet den danske Service Pack 3 til Windows XP med en uges forsinkelse.

Så er der godt nyt for alle Windows XP-brugere. Den tredje og sidste opdateringspakke til Microsofts snart syv år gamle operativsystem kan nu downloades i en dansk version. Pakken skulle være udsendt allerede den 29. april, men kompatibilitets-problemer med en af Microsofts egne softwarepakker forsinkede frigivelsen i en uge.

Service Pack 3 kan nu downloades manuelt fra denne side, men den automatiske distribution gennem Windows Update sker først i starten af juni. Den danske downloadpakke fylder 305,9 MB.

Pakken indeholder alle opdateringer, der tidligere er udgivet til operativsystemet. Den indeholder også enkelte nye funktioner og komponenter som Microsoft Management Console i version 3.0 og Background Intelligent Transfer System (BITS) 2.5.

Den nye funktion Network Access Protection (NAP) er hentet fra Windows Vista. Den skal styrke sikkerheden ved at undersøge, om klient-computere har fået installeret de seneste patches, inden de bliver koblet til firmaets netværk. NAP kan også bruges til at blokere for computere, der ikke lever op til sikkerhedskravene.

Blandt de nye sikkerhedsfunktioner er også direkte understøttelse for WPA2 kryptering i trådløse netværk, et nyt krypteringsmodul til Windows-kernelen og genkendelse af Black Hole routere.

Pakken indeholder ikke browseren Internet Explorer 7 - den skal fortsat installeres separat. Men efter installation af SP3 er det ikke muligt at afinstallere IE7 eller betaen af IE8, hvis de i forvejen er installeret på systemet. Det skyldes, at SP3 overskriver de gamle backup-filer med IE6.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S