Berlingske-stråmand tabte retten til ny radio-hjemmeside

Alt var planlagt til åbningen af den nye landssækkende radiostation Radio24syv i aftes. Men én ting manglede.

Berlingske havde håbet at lancere sin radiokanal på domænet 24syv.dk, men det er i forvejen registreret af et esbjergensisk reklamebureau. Derfor forsøgte Berlingske ved hjælp af en stråmand at købe domænet anonymt. Det kiksede, og det samme gjorde et forsøg på at klage sig til domænet i Klagenævnet for Domænenavne.
 
I stedet for det korte navn på sin hjemmeside måtte  radiokanalen derfor gå i luften med et lidt længere domænenavn:  www.radio24syv.dk


Ville betale 4.000 kroner
Berlingske havde ellers gjort et grundigt forarbejde for sikre sig www.24syv.dk.

Før nogen kendte til navnet på den nye radiokanal, blev designbureauet Kirk & Holm i Esbjerg kontaktet af en person, som ifølge esbjergenserne gav sig ud for at være medlem af en dykkerklub, der gerne ville have domænet 24syv.dk.

Han tilbyder at betale 4.000 kroner for domænet, og det laver parterne en aftale om. Men da det kort efter bliver officielt, at den nye radiokanal skal hedde Radio24syv, afblæser sælgeren i Esbjerg handlen.

Det er tydeligt, at designbureauet føler sig ført bag lyset af at have forhandlet med en tilsyneladende ukommerciel klub, som egentlig er sendt i byen af Berlingske, eller som i hvert fald havde en aftale om at sælge domænet videre til Berlingske for 4.000 kroner.

Stråmanden mener, at han indgik en bindende aftale om at købe domænet og vil derfor have klagenævnet til at tvinge handlen igennem. Men den beslutning ligger uden for Klagenævnet for Domænenavnes beføjelser.
Klagenævnet vil heller ikke fratage den nuværende registrant domænet, fordi klageren/stråmanden reelt ikke har nogen nytte eller ret til domænet, fordi han jo allerede har aftalt at sælge det videre til Berlingske.


Ikke afgjort endnu
Sagen er afgjort i domæneklagenævnet, men den er næppe slut endnu.

For det første kan Berlingske selv indlede en ny sag ved klagenævnet, hvor der kan være større tvivlsspørgsmål ved, hvem der reelt har mest nytte af domænenavnet.

Alternativt kan sagen om den gyldige eller ugyldige købsaftale behandles ved de almindelige domstole.

Ifølge ComONs oplysninger har de de to stridende parter netop fortsat det juridiske tovtrækkeri uden for domæneklagenævnet. De ønsker derfor ikke at udtale sig i sagen.