Apple: Sådan bør Samsung designe sine tablet-pc'er

Ingen rektangulære former, mere rodet udseende. Se her, hvordan Apple mener, at Samsung burde have designet sine tablet-pc'er, hvis selskabet skulle have undgået Apples vrede.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Samsung kunne da sagtens have undgået balladen med Apple om designet af iPad-udfordreren Galaxy.

Sådan lyder det fra Apple, der gerne vil komme med konkrete designråd til Samsung.

Det sker i et dokument, som Apple har udarbejdet i forbindelse med selskabets igangværende retssag om patentkrænkelse mod Samsung.

Nogle af disse designalternativer, som Apple foreslår Samsung, er så farceagtige, at man skulle tro, at nyheden er skabt af satireholdet bag The Onion:

Nul rektangulæe former

Byg ikke tablet-pc'er eller smartphones med generelt rektangulære former eller afrundede hjørner.

Byg tablet-pc'er, hvor fronten ikke er helt flad.

Prøv at give enhederne et mere rodet udseende og så videre.

Da Apple sagsøgte Samsung i april, hævdede selskabet, at Samsung 'slavisk' havde kopieret de karakteristiske design fra iPhone og iPad, og derved krænket Apples rettigheder.

Samsungs modargument lød, at det er begrænset, hvor mange måder man kan designe smartphones og tablet-pc'er som Galaxy S og Galaxy Tab.

Den holdning har Apple tydeligvis ikke. For at forsvare sin påstand om, at Samsung havde andre designvalgmuligheder, leverer Apple hermed en række alternative designforslag.

Her er Apples groteske designforslag

I sektion 2-40 og 2-41 af det censurerede offentlige sagsresumé kommer Apple med en række designforslag, som Samsung kunne have brugt til sin smartphone:

- Frontoverflader, der hverken er sorte eller rene.
 
- Frontoverflader, der hverken er rektangulære, flade eller med afrundede hjørner.

- Skærme, der er mere kvadratiske end rektangulære eller slet ikke rektangulære.

- Skærme, der ikke er placeret i centrum af telefonens frontoverflade og som har betragtelige kanter i siderne.

- Højtaleråbninger, der ikke er vandrette spalter med afrundede hjørner og som ikke er placeret midt for over skærmen.

- Frontoverflader med betragtelig pynt.

- Telefoner helt uden indhakket rand eller med meget anderledes udseende indhak, der ikke er tynd, ensartet og med en profil, der skråner indad.

Apples designforslag til Samsungs tablet-pc er fra samme støbeske:

- Generelle former, der ikke er rektangulære med fire flade sider og som ikke har fire afrundede hjørner..

- Frontoverflader, som ikke er fuldstændigt flade eller rene, og som har betragtelig pynt.

- Tykke rammer frem for en smal rand rundt om frontoverfladen.
 
- Profiler, som ikke er tynde.
 
- Et rodet udseende.

Så Samsung kunne altså helt have undgået dette søgsmål, hvis selskabet bare havde lavet en kvadratisk (eller måske trekantet eller cirkulær) smartphone og tablet-pc i stedet, valgt en anden farve end sort til fronten, og/eller designet tykkere apparater med et mere rodet udseende.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Apple vil stoppe ny Samsung tablet i Tyskland

Samsung vil stoppe salget af den nye iPhone

Apple vil ikke stoppe: Nyt angreb på Samsung

[b]Domstol forbyder salg af Galaxy Tab permanent

Apple skyder med spredehagl mod Samsung

Apple spænder ben for Samsungs smartphone-salg[/b]

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Sikkerhed | København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    20. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S