Microsoft udvikler helt ny login-metode til Windows 8

Det skal være lettere at logge ind på sin pc med Windows 8. Microsoft-udviklerne arbejder derfor på en helt ny login-metode.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor bliver Windows 8 ikke en lyn-succes

Man taster og taster og prøver at huske sit password. Tiden går, og det er besværligt, men af sikkerhedsgrunde nødvendigt, at have en kode på sin maskine.

Men det behøver slet ikke være så besværligt, mener udviklerne hos Microsoft, som arbejder med at udvikle softwaregigantens nye styresystem, Windows 8.

Log-in via foto

En af fremtidens login-metoder er login via foto.

Og det skal foregå ved berøring direkte på den berøringsfølsomme computerskærm, som Microsoft mener er fremtiden. Ikke mere taste, bare røre.

Det fungerer således, at brugeren selv vælger et billede, som skal bruges ved login. Det kan være et billede af familien, husets kat eller hvad som helst andet.

Brugeren skal herefter vælge tre steder på billedet, som han eller hun skal huske. Hver af de tre steder, skal markeres med en bestemt bevægelse.

Prik din søster på næsen

Hvis billedet er et familiefoto, kan man for eksempel med fingeren tegne en ring omkring hovedet på sin gamle far, prikke sin søster på næsen og trække en streg mellem hunden på gulvet og mormor i gyngestolen.

En hacker vil ikke vil have en jordisk chance for at regne ud, at du har valgt de tre bevægelser, udført i den retning og i den rækkefølge på lige præcis det billede.

Smart, synes udviklerne, som har regnet ud, at systemet er langt mere sikkert end koder i alfanumeriske indtastninger.

Læsere af Microsofts udvikler-blog peger dog på, at det vil være en overskuelig opgave for kriminelle at aflure denne form for login over skulderen.

Det vil simpelthen værre lettere at se, end hvis man et offentligt sted taster sin kode ind på traditionel vis.

Du kan læse mere om foto-login på Microsofts udvikler-site.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job