Kunderne er blevet mere modne

It-profil: I enterprise-markedet stiller kunderne langt større krav, som vil udmønte sig i et større pres på partnerne, siger Avanades nordiske ERP service line lead, Mattias Englund.

Artikel top billede

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?

At det er en branche i konstant udvikling. Den kræver kreativitet, gå-på-mod, omstillingsparathed og ikke mindst lyst til konstant læring, hvis man vil gøre en forskel. Og det er netop de værdier, der gør, at jeg er glad for at gå på arbejde hver dag. Desværre har branchen ofte haft nogle dårlige sager, hvor mere eller mindre lyssky aktører har været medvirkende til at give branchen et dårligt ry. En anden ulempe er, at den hastige udvikling undertiden fører skabelsen af usunde økonomiske bobler, som sætter sine spor i hele branchen.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

I 2007-2008 gennemførte jeg en større turn-around i en svensk virksomhed. På seks måneder lykkedes jeg med at gøre de røde tal på bundlinjen sorte. To år senere havde selvsamme virksomhed fortsat den positive udvikling og er blandt de bedst performende i branchen.

Og hvad er du mindst stolt af?

At jeg på et tidligt tidspunkt i min karriere blev tvunget til at sige min bedste vens kone op. Siden da har jeg aldrig blandet mit privatliv med mit professionelle virke.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Lars Wollung (tidl. CEO hos Acando) og Steve Ballmer.

Hvad laver du om ti år?

Om ti år vil jeg fortsat hjælpe virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale.

Hvilket job - udover dit nuværende - ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?

Så drev jeg nok et lille ski-resort i de franske eller italienske alper.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?

Det er meget vigtigt, at vi som konsulenter og leverandører aldrig kommer for langt væk fra vores kunders hverdag og dermed mister følingen med, hvad der sker i vores omverden. Kunderne er blevet mere modne og stiller større krav, samtidig med at udviklingsomkostningerne er blevet større. Derfor ser vi en konsolidering i antallet af forhandlere. De største bliver større, og vi går fra traditionelt licens-salg til cloudbaserede ydelser. Jeg er spændt på at se, hvordan Microsoft lykkes med Dynamics AX på enterprise-markedet, og hvilke konsekvenser det får for partnerne. For i dag er samarbejdsmodellen primært baseret på mid-market, men enterprise kræver en helt anden tilgang, og i enterprise-markedet stilles der langt større krav fra kunderne, som vil udmønte sig i et større pres på partnerne. Der er ingen tvivl om, at både organisationer og licensmodeller bliver nødt til at ændre sig.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?

Jeg vil gøre det lettere for virksomheder at få dygtige udenlandske medarbejdere til Danmark ved at åbne grænserne, så det bliver mere attraktivt for internationale eksperter at bosætte sig i Danmark. På den måde ville der blive flere hænder til at skabe økonomisk vækst.

Hvordan takler du arbejdspres?

Positivt pres er stimulerende og gør mig kun mere produktiv, men samtidig henter jeg også fornyet energi ved at leve et aktivt liv med styrke- og konditionstræning 3-4 gange om ugen.

Hvordan kobler du af?

I selskab med min familie og mine venner, og så gør det ikke noget, at det sker i en aktiv sammenhæng - fx på ski.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S