DCS åbner københavnsk kontor med GS Scandinavia-profil i spidsen

Århus-distributøren DCS ruster op med nyt kontor i København. Til at stå i spidsen har DCS headhuntet den tidligere GS Scandinavia-produktchef Peter Hjordt.

Artikel top billede

Selv om EET i november overtog aktiviteterne efter den krakkede nichedistributør GS Scandinavia, melder århusianske DCS sig nu også på banen i kampen om krakkede GS Scandinavias kunder.

Den tidligere GS Scandinavia-produktchef Peter Hjordt har nemlig valgt at fortsætte karrieren hos DCS, og med ham i spidsen åbner DCS nu et kontor i København.

»Jeg blev kontaktet af flere, efter at GS Scandinavia gik ned. Men jeg har kendt DCS i mange år og har haft tæt kontakt med Jørgen (Pedersen red.) og flere af de andre og har stor respekt for måden, Jørgen har håndteret tingene på og måden, han melder ud på,« fortæller Peter Hjordt, som ifølge ham selv valgte at takke nej til at fortsætte i EET-regi.

DCS direktør Jørgen Pedersen lægger ikke skjul på at planen er at vinde yderligere markedsandele.

»Med stærke profiler som Peter Hjordt i firmaet, sikres vi at stå stærkt. Med Peter Hjordt har vi den ledelsesmæssige ballast til fortsat forretningsudvikling,« lyder det fra Jørgen Pedersen.

Peter Hjordt hævder, at han har taget et agentur fra GS Scandinavia med over til sin nye arbejdsplads, selv om han endnu ikke ønsker at afsløre navnet på producenten bag det nye agentur.

»Jeg har siddet med agenturet i næsten fem år, og det har rigtig spændende muligheder, og det har desuden været et krav fra producenten, at jeg skulle sidde med det. Vi har derudover fået en række andre agenturer, vi først kan offentliggøre i februar,« hævder Peter Hjordt, som ikke ønsker at løfte sløret for, om også disse agenturer har en fortid hos GS Scandinavia.

Peter Hjordt kommer til at arbejde med base i København, og i den forbindelse åbner distributøren den 1. februar et kontor centralt i hovedstaden.

Mens to sælgere bliver tilknyttet kontoret får Peter Hjordt ansvaret for produktstyring/ledelse samt distributørens forretningsudvikling i Norden.

»Flere og flere kunder går i retning af at blive nordiske og paneuropæiske, og det er derfor vigtigt at se Norden som et stort marked fremfor individuelle markeder.«

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec