I går kunne man læse på et nyt dansk site om ACTA læse, hvilke danske Europa-politikere, der går ind for ACTA, og hvilke, der er imod.
Sitet er oprettet af Bitbureauet, der betegner sig selv som en uafhængig internetpolitisk tænketank og en interesseorganisation for internettet.
ACTA-siden gav telefonnumre og emailadresser på politikerne. Siden opfordrede læserne til at kontakte hver enkelt politiker og forsøge at overbevise vedkommende om, at ACTA ikke er sagen.
Den opfrodring er der åbenbart en hel del danskere, der har taget til sig. I hvert fald så mange, at Venstre har følt sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse om, at partiet skam ikke er for ACTA, og at man ikke længe skal "spamme" partiet.
Det er op til EU-Parlamentet, om EU skal endeligt ratificere ACTA eller ej.
Ifølge Bitbureauet mener de tre venstrefolk Jens Rohde, Morten Løkkegaard, og Anne E. Jensen, samt den konservative Bendt Bendtsen, at ACTA er en god ide.
ComON har været i kontakt med Jens Rohdes kontor og herfra lyder meldingem, at der har været "rigtig mange henvendelser om ACTA".
Men det er ikke korrekt helt at tage venstrefolkene for ACTA-tilhængere, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af Jens Rohde mandag eftermiddag.
Under overskriften "Venstre har ikke taget stilling til ACTA" skriver han blandt andet:
"Vi er på forhånd stærkt skeptiske overfor, om ACTA er et velegnet instrument i en moderne verden....Venstre vil gennemgå aftalen minutiøst og sikre et grundigt udvalgsarbejde, før partiet tager stilling".
Han opfordrer Bitbureauet.dk til at "fjerne deres påstande og opfordringer til at spamme Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet".
Henvendelserne fra borgerne er ikke den eneste reaktion på EU-landenes underskrift på ACTA, som EU-politikerne har mærket. Dansk Folkepartis EU-hjemmeside blev kortvarigt hacket, og hacktivistgruppen Anonymous har gennem flere dage arbejdet på at lægge EU-sider ned.
Bitbureauets ACTA-side kan ses her .
