Den slovenske ambassadør i Japan har bondeanger.
Hun er ked af, at hendes underskrift står på den ACTA-traktat, der blev underskrevet for kun en uge siden.
Helena Drnovsek Zorko er Sloveniens ambassadør i Japan, og hun underskrev dokumentet på vegne af den slovenske regering. Siden er hun blevet bestormet af vrede og bekymrede folk, der har sendt hende emails eller beskeder på Facebook. I et ærligt indlæg skriver hun nu, at hun heller ikke er sikker på, at det var en god idé at underskrive dokumentet.
"Jeg underskrev ACTA på grund af skødesløshed, fordi jeg ikke har været opmærksom nok. Jeg har ganske simpelt ikke koblet den aftale, som jeg havde fået besked på at underskrive, med det faktum, at den ifølge min egen private overbevisning kan være med til at begrænse eller stoppe engagementet på det største og mest betydningsfulde netværk i menneskets historie - og jeg har måske dermed været med til at begrænse fremtidens muligheder for vores børn," skriver hun.
Hun understreger, at hendes indrømmelser er hendes egen personlige holdning, og at hun i teorien blot har gjort sit arbejde og fulgt regeringens ønsker.
Men på den private front fortryder hun.
"Jeg vil gerne undskylde, at jeg nok har udført min officielle pligt, men ikke min borgerpligt. Jeg ved ikke, hvor mange muligheder jeg havde med hensyn til ikke at underskrive, men jeg kunne have prøvet. Det gjorde jeg ikke. Jeg glippede muligheden for at nægte med henvisning til min egen overbevisning," skriver Helena Drnovsek Zorko.
Hun undskylder sin ukritiske underskrift med, at hun i et stykke tid ikke har fulgt debatten om de mulige negative effekter ved ACTA, og at hun har haft en voksende arbejdsbyrde, hvor der skal præsteres mere på mindre tid.
"Så begynder man at overse betydningen af, hvad man underskriver. Og man vågner op næste morgen med de store konsekvenser af en underskrift, der var så ulidelig let at give".
Undskyld børn!
I indlægget undskylder hun over for sine børn, og forsøger at give en forklaring til de mange mennesker, der har skældt hende ud.
"Jeg er blevet kaldt en "luskebuks", der har underskrevet et hemmeligt dokument helt uden for offentlighedens søgelys herovre i Tokyo. Det er blevet sagt i vores parlament, i slovenske medier og det spreder sig på nettet. Men den misforståelse er med til at skjule ansvaret for de personer, der rent faktisk havde magten til at beslutte, om Slovenien skulle underskrive ACTA. Den slovenske regering og det parlamentariske udvalg for EU-anliggender".
Desuden har Slovenien haft en stor indflydelse i at koordinere ACTAs tilblivelse, siger hun.
"Og det er sket med for lidt gennemsigtighed, hvis man skal dømme efter de vrede reaktioner, der er kommet efter underskrivelsen....Det betyder, at jeg ikke er den eneste, der har sovet i timen. Som slovenske borgere har vi alle forsømt vores borgerpligt."
Hele den engelske tekst med ambassadørens bekendelser kan læses her.
Myter
Flere danske politikere mener, at det er en fejl at beskylde ACTA for at hindre ytringsfriheden og for at gå på kompromis md retssikkerheden på nettet.
Trine Bramsen (S) er citeret for at sige, at ACTA ingen betydning får for danske borgeres muligheder på nettet. Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) fremlagde de samme synspunkter i Deadline på DR2 igår. Hun lægger især vægt på, at ACTA kommer danske firmaer til gode.
