Trussel mod os alle: Nettet censurerer på livet løs

Klumme: Google og Facebook skulle hjælpe os til at få mere at vide, men deres måde at udvælge informationer på er farlig for os alle.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

OK jeg indrømmer det blankt: Jeg så den simpelthen ikke komme.

Forblændet af teknologiens fantastiske muligheder for at målrette denne verdens indhold har jeg blind og glad advokeret varmt for målrettet indhold.

Uden at ænse, at målrettet indhold samtidigt betyder den største censurering af information, menneskeheden endnu har set.

Og det var jo lige præcis det modsatte, jeg troede på.

Nettet gav os fantastiske løfter om informationen, der ønskede at være fri. Kineserne blev så bange, at de satte horder af ingeniører til at udvikle filtre mod den frie information.

Den teknologi sælger de nu til samtlige verdensdiktatorer, som allesammen er lige bange.

Pas på! Den frie information kommer! Lige i hælene følger demokrati, velfærdssamfund og anden utugt.

Glade var vi, for den frie udveksling af information ville i sig selv gøre verden bedre.

Troede vi.

Alt imens arbejdede Facebook, Google og alle de andre for at udvælge lige præcis den information, vi allerhelst vil have. Fedt, tænkte jeg. Verden ligger for mine taster. Jeg googler, jeg finder.

Og så kom mailen

Og så kom mailen fra min søn; mailen, der linkede mig til den mest skræmmende TED-talk, jeg endnu har set. (Se videoen "What Facebook and Google are hiding from the world" under denne klumme).

Den målrettede tilpasning af indhold har skræmmende konsekvenser.

Uanset hvor smukke, kommercielle hensigter, der ligger til grund for at personalisere et hvilket som helst stykke information på nettet, har det grumme konsekvenser.

Facebook viser os ikke politiske modstandere - hvis vi klikker mere på dem, vi er enige i - og hvem gør ikke det?

Og uden at spørge os redigerer Facebook dem, vi er uenige med, ud af vores nyhedsstrøm.

Googles tilpasser sine søgeresultater til hver enkelt.

Når vi googler "Egypt", får vi forskellige resultater, alt efter om vi er mere til politik eller til rejser. Smart ja - men for fanden da også et demokratisk problem.

For vi aner ikke, hvad der foregår.

Vi googler, og vi finder - og vi er (u)lykkeligt uvidende om det, vi ikke finder. Vi aner ikke, hvad vi går glip af.

Sådan bliver internettet redigeret

Personaliseringen redigerer internettet sådan, at du alene ser det, der er størst sandsynlighed for, at du klikker på.

Det gælder for din nyhedsstrøm på Facebook, det gælder for dine søgeresultater på Google - og rigtig mange andre steder. Og det bliver kun værre. For der er ikke penge i alternativet.

I 2010 sagde Google-chefen Eric Schmidt til avisen Wall Street Journal:

"The power of individual targeting—the technology will be so good it will be very hard for people to watch or consume something that has not in some sense been tailored for them."

De gamle redaktører, som i sin tid besluttede, hvad vi skulle se og høre, havde, i det mindste her i landet, en udstrakt sans for vigtigheden af at udfordre, provokere og fortælle ikke blot det relevante, men også det vigtige og det ubehagelige.

Google og Facebooks matematiske funktioner ser alene på, hvad du formentlig vil klikke på.

Det er farligt.

Ikke mindst fordi det er usynligt.

Vi er nødt til at vide, hvad der bliver udeladt. Vi er nødt til at have en smule kontrol med filtrene.

Vi er nødt til at forlange, at vi også ser det ukendte, det vigtige, det ubehagelige.

Ellers ender vi i hver vores boble, med hvert vores selvbekræftende internet uden anelse om, hvad der foregår i verden omkring os.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Se videoen: What Facebook and Google are hiding from the world

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S