Må offentlige hjemmesider sælge reklamer?
Nej, som udgangspunkt er det er forbudt.
Derfor har mange sikkert undret sig over, at Danmarks Metrologisk Institut i lang tid har anvendt bannerannoncer på hjemmesiden DMI.dk.
Faktisk har DMI tjent penge på at sælge bannerannoncer på hjemmesiden siden 1999. En formodentlig yderst lukrativ forretning eftersom DMI.dk konsekvent er blandt de mest besøgte hjemmesider i landet - i øjeblikket med over en million brugere.
ComON har spurgt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, om ministeriet har givet tilladelse til annoncering på hjemmesiden for vejrinstituttet.
Det er en del af kerneforretningen
Offentlige myndigheder skal have tilladelse til kommercielle indtægter og må som udgangspunkt kun tjene penge, hvis der er givet tilladelse til det i den gældende finanslov eller anden særlig lovgivning på området.
En undtagelse er, hvis de kommercielle aktiviteter er i direkte forlængelse af den almindeige drift.
"Indtægterne fra bannerreklamer går til drift og udvikling af hjemmesiden. Uden disse indtægter vill DMI ikke kunne opretholde det høje informationsniveau på hjemmesiden, som det sker i dag. Salget af bannerreklamer ligger med andre ord i naturlig forlængelse af driften af hjemmesiden og dermed inden for rammerne af, hvad statslige institutioner kan have af indtægter," skriver fuldmægtig Tania Dyck-Madsen fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
I 1999 vurderede Trafikministeriet, at det var i overensstemmelse med loven, at tillade DMI at tjene på bannerannoncer.
Vejrudsigter og "varsler til offentligheden" er nemlig en del af DMIs kerneforretning.
"Før udbredelsen af internettet var den primære kilde til denne service DMIs telefontjeneste."
"I takt med, at DMIs hjemmeside overhalede telefontjenesten som den primære kilde til indhentning af vejrinformation faldt de hidtidige indtægter fra telefontjenesten."
Pt. er nettoindtægten fra reklamer cirka 3,5 millioner kroner årligt.
Demokratisk problem
"For fortsat at kunne "opretholde et højt serviceniveau for borgerne på en af DMIs kernevirksomheder, var det nødvendigt at undersøge nye muligheder for indtægter. Man valgte derfor at introducere bannerreklamer på DMI.dk i 1999," forklarer fuldmægtig Tania Dyck-Madsen fra ministeriet.
Det ville med andre ord også kunne tillades, at andre styrelser og institutter reklamerer, hvis det er en del af deres kernetilbud.
Tania Dyck-Madsen gætter på, at det ikke finder sted, fordi det er de færreste offentlige instanser, der har et lige så højt besøgstal som DMI.
Problematikken med at lade offentlig instanser sælge reklamer har givet debat på en en anden front for nylig.
Folketingspolitikerne er ved at tillade, at en gruppe testkommuner må sælge reklamer på deres hjemmesider. Et forslag som, den danske avisbranche mener, kan give et demokratisk problem, fordi salget vil gå ud over de lokale medier, der er afhængige af samme annonce-salg.
