Bo Reggelsen gør comeback i Datacon

For to år siden blev han fyret som salgsdirektør hos Datacon. Nu vender Bo Reggelsen tilbage til sit gamle job.

Artikel top billede

En kontroversiel ledelsesstil var en af årsagerne til, at topsælgeren Bo Reggelsen tilbage i foråret 2010 blev fyret fra sit job som salgsdirektør hos infrastruktur- og ERP-forhandleren Datacon.

Kort efter afskeden med Datacon startede Reggelsen som salgsdirektør hos konkurrenten, 2Ways IT. Men efter godt to år returnerer Reggelsen nu pr. 1. august til sit gamle job hos Datacon.

"Det er det samme job, som jeg har nu, og som jeg havde, da jeg sidst var hos Datacon," siger en meget kortfattet Bo Reggelsen.

Han henviser i øvrigt til Datacons direktør Jan Misser, som fortæller, at nyheden om Reggelsens comeback fik en "fantastisk" modtagelse hos Datacons medarbejdere.

"Bo er en både dynamisk, kreativ og kontroversiel personlighed, der er kendt af såvel høj som lav i branchen. Det ved vi godt både i ledelse og bestyrelse. Han forlod os for to og et halvt år siden uden at smække med døren, og en kontroversiel og i øvrigt fagligt kompetent person vil altid efterlade sig et tomrum," siger Jan Misser, som tilføjer, at den nye salgsdirektørs primære opgave bliver at puste nyt liv i Datacons hardwaresalg.

"Vi har nok forsømt vores enterprise-forretning, siden Bo forlod os, og han skal nu styrke vores highend enterprise- og hardware-forretning, som ikke har kørt tilfredsstillende de seneste år, " siger Jan Misser.

Læs også:
Skuffelse i Datacon trods millionoverskud
Datacon fyrer tre sælgere efter fejlsatsning
Bo Reggelsen fyret i Datacon
It-profil:: Holder trit med de unge løver

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,