EU vil stramme op på reglerne for, hvilke oplysninger virksomheder må samle om brugerne på nettet, og for hvordan oplysningerne bliver brugt.
Det sker med en EU-reform af databeskyttelsesdirektivet, som kommissær Reding allerede løftede sløret for i foråret.
Direktivet er kommet på banen på grund af frygten for, at persondata indsamles uhensigtsmæssigt og misbruges. Især af store firmaer som Facebook og Google.
Derfor har de europæiske lovgivere sat ekstra tryk på retten "til at blive glemt" på nettet, og at brugere skal kunne tage deres data med sig fra platform til platform. Se faktaboks.
Forordningen har nu været i høring blandt danske parter.
En af fordelene fremhæves at være, at EU i fremtiden kan få et mere ensrettet regelsæt på området, så man kan stå stærkere over for for eksempel Facebook. Blandt danske tilhængerne af en ny og opdateret personlov i EU er Prosa, Forbrugerrådet og Institut for Menneskerettigheder, skriver Berlingske
"Det kan skubbe til hele branchen"
Men hvor der flere steder kan spores tilfredshed med at få nye regler på området, så er netmedierne langt fra tilfredse. Hvis det blivere mere besværligt at bruge brugernes data, kan forretningsgrundlaget for mange medier, der lever af annoncering, skride:
"I udkastet er det uklart, hvordan man definerer "persondata". I sin yderste konsekvens kan det betyde, at ip-adresser og cookies opfattes som persondata, og sker det, at man vælger at fortolke det så strengt og rigidt, så kan det have vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi bruger nettet på. Det er meget bekymrende," siger Morten Helveg Petersen, viceadm. direktør i Danske Medier ifølge MediaWatch.
Det danske organ har sammen med europæiske IAB Europe forfattet et længere protestbrev.
Viden om brugerne og muligheden for at bruge den viden er nu en fast del af at drive annoncering på nettet. Cookies og lignende er med til at målrette reklamer, og det er med til at redegøre, at budskaber rammer de rigtige målgrupper.
Hvis brugerne potentielt skal spørges om lov, hver gang deres data anvendes til disse formål, så bliver der sat en kæp i hjulet på meget annoncering.
"Økonomisk er det helt uforudsigeligt. Konsekvenserne er ikke tilstrækkeligt belyst. Men hvis man skal bede om samtykke, hver gang man vil registrere en ip-adresse eller sætte en cookie, så kan det vende op og ned på den måde, vi bruger nettet på, og på de forretningsmodeller, som mange virksomheder bruger i dag," siger Morten Helveg Petersen fra Danske Medier til Mediawatch.
Foreningen mener, at man i stedet kan gøre mere for at opdrage brugerne til selv at tage kontrol ved at lære dem om cookie-indstillinger i deres browsere.
Der vil formentlig gå tre til fire år, før forordningen falder på plads. Den skal erstatte databeskyttelsesdirektivet, som stammer fra 1995 - før internettets kommercielle tidsalder.
