Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Københavns Byret afgør i morgen om en af bagmændene i den såkaldte "Gul Feber"-sag skal benådes.

Artikel top billede

Er en alvorlig hjertesygdom tilstrækkeligt til at man kan slippe for at sidde i spjældet?

Det spørgsmål tager Københavns Byret stilling til i morgen, hvor en 43-årig momsvindler har anlagt sag mod Kriminalforsorgen.

Den 43-årige lider af hjertesvigt, og mener ifølge sin advokat, at fængselsopholdet er med til at forværre symptomerne på den angiveligt meget alvorlige hjertesygdom.

Kriminalforsorgen har hele fire gange afslået mandens ansøgning om benådning. Ifølge Ritzaus Bureau er det første gang, at en dansk domstol skal tage stilling i en benådningssag, som ellers normalt er en rent administrativ afgørelse.

Den 43-årige tidligere direktør i selskabet Comitel International har siden marts 2010 afsonet en dom på fem år og ti måneders fængsel, som han blev idømt tilbage i 2007.

Han er dermed tæt på at have afsonet halvdelen af den straf, som han fik for sin rolle i den såkaldte "Gul Feber"-sag, hvor han var involveret i en momskarrusel, som snød de offentlige kasser mere end 180 millioner kroner.

Ifølge Kriminalforsorgen er den 43-åriges hjerteproblemer ikke nok til at opnå benådning.

"Det er et spørgsmål om, den pågældende kan tåle at sidde i fængsel, og vores vurdering har intet at gøre med, hvilken type kriminalitet, der er tale om. Det handler alene om, hvorvidt fængselsopholdet vil føre til en alvorlig forringelse af helbredet," siger kontorchef i Kriminalforsorgen, Tina Engelbrecht Ising til CRN.

Læs mere om "Gul Feber"-sagen her:

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S