Salgsdirektør forlader Comm2ig

Nyt brud i den fusionerede forhandler. Salgsdirektør siger farvel.

Artikel top billede

Forårets fusion mellem de to nordsjællandske forhandlere Comm/2 og 2ig har udløst endnu et brud, efter at salgsdirektør Torben Graversen efter fem år i jobbet har valgt at sige farvel og tak.

Graversen, der kom med fra 2ig, har derudover også en fortid hos hedengangne Four Systems og Munk IT. Han bekræfter overfor CRN, at han har opsagt sit job. Den direkte årsag er ifølge Torben Graversen, at han ikke er enig i den strategi, som er lagt efter fusionen tidligere på året.

"Jeg har valgt at stoppe på grund af strategiske uoverensstemmelser. Man skal følge det, man tror på. Ellers er der ingen grund til at blive," lyder det fra Torben Graversen, som ikke ønsker at udpensle, hvad uenighederne går ud på.

Han ansættelse hos Comm2ig løber formelt frem til nytår, men han forlod reelt sit job for tre uger siden.

"Jeg er i gang med at gennemføre en afleveringsforretning." siger Torben Graversen, som efter eget udsagn ikke har konkrete planer for sin jobmæssige fremtid.

"Men jeg forestiller mig da, at it stadig vil være omdrejningspunktet," siger han.

Ifølge CRNs oplysninger har Comm2ig henover sommeren ansat en række sælgere og konsulenter.

Comm2igs direktør Stig Juul har ikke ønsket at kommentere Torben Graversens exit.

Så sent som i sidste uge valgte løsningforhandleren Klestrup Partners at løsne båndene til Comm2ig ved at købe 2ig's 20 procents ejerandel i Klestrup tilbage til sig selv.

Læs mere:

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S