Kapitalfond vil købe Atea

Ifølge en meddelelse til den norske børs forhandler Ateas hovedaktionær Ib Kunøe med en kapitalfond om at sælge koncernen. Et salg er et spørgsmål om dage eller uger, siger koncernchef Claus Hougesen.

Artikel top billede

(Opdateret kl. 15.28)
Atea-koncernen oplyser i en meddelelse til børsen i Oslo, at enkelte aktionærer og koncernens ledelse er i forhandlinger med en international kapitalfond om et muligt købstilbud på koncernens aktier.

Efter en forrygende udvikling både omsætnings- og indtjeningsmæssigt er Nordens største it-forhandler Atea altså nu blevet så interessant, at købere fra rundt om på kloden er begyndt at vise seriøs interesse. 

Ifølge Ateas koncernchef Claus Hougesen er det nu et "spørgsmål om dage eller uger", så falder forhandlingerne med den interesserede kapitalfond enten på plads eller fra hinanden, og ender forhandlingerne positivt, er Nordens største it-forhandler solgt.

Hvordan det er er kommet dertil, at Atea forhandler om at bliver overtaget, forklarer koncerndirektør Claus Hougesen sådan her:

"Den rejse, vi har været på de sidste fem år, og den udvikling vi har været igennem med fordobling af omsætningen og firedobling af resultatet, betyder, at man kommer på radaren rundt omkring i det globale miljø, og så begynder telefonen at ringe."

Og det var nogenlunde, hvad der skete efter Ateas sidste 'market capital day' i slutningen af sidste år. Telefonen begyndte at ringe.

"På et bestyrelsesmøde i Q4 besluttede vi, at det ikke dur, at telefonen bare ringer. Vi må lave en ordentlig proces, og det gik vi så i gang med," siger Claus Hougesen.

Siden da har der været mange interesserede at forhandle med, men den skare er nu kogt ned til én - en kapitalfond, som Hougesen ikke sætter navn på.

Nu er det ifølge Hougesen et spørgsmål om at blive enig med den ene interesserede, som der forhandles med.

"Det er vigtigt for mig med 6.220 ansatte, at der kommer en køber på banen, som kvitterer for den resultatudvikling, vi har haft. En der støtter, at Atea er et værdidrevet selskab, og som bakker vores nye strategiplan op. Vi skal have en stor fed grøn lampe på alle de områder."

Når det er på plads, så tager bestyrelsen ifølge koncernchefen sig af at forhandle de sidste detaljer på plads.

"Enten bliver vi enige eller også bliver vi ikke enige. Hvem, der ejer en, er ikke det væsentlige. Væsentligt er det derimod, at virksomheden bliver drevet på den bedst mulige måde."

Hvor hurtigt, tingene skrider fra nu af, er svært at sige, men det kommer sandsynligvis til at gå forholdsvis stærkt.

"Der kan komme knuder på i form af forskellige uenigheder, og så kommer der advokater ind over, men mit bedste bud er, at vi inden for dage eller uger ved, om overtagelsen falder på plads eller ej," siger Claus Hougesen.

Atea er ejet af blandt Ib Kunøe, som er hovedaktionær med en aktiepost på 28,46 procent, som han ejer gennem selskabet System Integration. Derudover er også State Bank of New York (2,72 %), Bill Gates (1 %) og en pensionsfond i Chicago (10 %) blandt aktionærerne.

Læs mere:

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Head of Digital Trust & Security

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S