Statsadvokaten kræver svar: Politiet skal redegøre for Getmore-smøl

Anklagemyndigheden får tommelskruerne på. Statsadvokaten kræver en forklaring på, hvorfor der endnu ikke er rejst anklage i sagen om momssvindel i onlinebutikken Getmore.

Artikel top billede

Københavns Politi skal nu finde på en god forklaring på, hvorfor der efter mere end tre års efterforskning endnu ikke er rejst anklage mod de tre tidligere ejere af it-butikkerne Getmore og Multimedia World.

Kravet om en forklaring kommer fra statsadvokaten for København, Lise-Lotte Nilas, som reaktion på en klage fra de tre sigtedes forsvarer Kåre Pihlmann, som er stærkt fortørnet over at sagen trækker i langdrag.

"Vi har bedt om en udtalelse fra Københavns Politi, og når vi får den tager vi stilling til klagen over sagsbehandlingstid," siger Lise-Lotte Nilas til CRN.

Hun ønsker dog ikke at forholde sig til om de mere end tre år, hvor sagen har været undervejs, er rimelig i forhold til de sigtedes retssikkerhed.

"Jeg synes principielt ikke noget om en konkret sag, før jeg har haft mulighed for at vurdere den," siger Lise-Lotte Nilas.

Statsadvokaten kan heller ikke sætte en dato på, hvornår et svar på klagen fra de sigtedes forsvarer vil ligge klar.

"Vi har nogle mål for standardsvartider, som vi forsøger at leve op til, og i denne har slags sager er målet sat til 60 dage," siger Lise-Lotte Nilas.

CRN har forsøgt at få en kommentar til sagen fra justitsminister Morten Bødskov (S), men han meddeler via sin særlige rådgiver, at han ikke kommenterer på enkeltsager.

Læs mere:


Klik her for at se alle CRNs artikler om sagen mod Getmore og Multimedia World.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Supporters A/S

    Support specialist

    Region Sjælland

    Politiets Efterretningstjeneste

    DevOps engineer til dataanalyse i PET

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S