Danske museer satser på open source - og åben kulturformidling

Open source-tankegang skal bringe kulturarven ud til danskerne. Først app er færdig.

Artikel top billede

De danske museer har eksperimenteret med digital formidling og løsninger. Men der er ikke meget samarbejde museerne imellem.

Nu har DR's Kulturarvsprojekt slået sig sammen med 10 museer for at løfte i flok.

Projektet betegnes som det "største open source-projekt" for museer i Danmark. Tanken er at deles om den tekniske udvikling - og dermed hurtigere og bedre få den digitale kulturarv ud til danskerne. 

Det første projekt er "Kunsten", der er en iPhone-app for det moderne kunstmuseum i Aalborg, der bringer kunstformidlingen uden for bygningens vægge.

Det er ikke første gang, at DR involverer sig i bevarelse og formidling af kulturarven. Tidligere på året åbnede en video- og radiotjeneste med historisk indhold.

De andre følger trop

App'en for det alborgensiske museum får snart følgeskab af ni andre fra de andre deltagende museer primært i Nordjylland.

Samarbejdet er kommet på bane, fordi mange af kulturhusene ikke selvstændigt har den tekniske kapacitet til at løfte store digitale opgaver, og fordi museerne vil forsøge at udveksle viden og erfaring.

På længere sigt skal et fælles mediehåndteringssystem og database (CHAOS - Cultural Heritage Archive Open System) samle museernes indhold, så det nemt kan trækkes ud som indhold i mobile apps, men også til websider, info-skærmer og så videre. 

DR's tekniske innovationsafdeling og softwarevirksomheden Redia hjælper med de tekniske udfordringer. DR's journalister i Nordjylland får også mulighed for at trække historier og oplysninger ud af databasen.

LÆS OGSÅ: Prøv ny video-tjeneste før alle andre

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank