Vildt: Bestil en bog og flyvende robot leverer varen

Et af fremtidsmålene med Amazons online-butik er at få flyvende droner til at levere varer til kunderne inden for få minutter. Se her, hvordan de flyvende robotter kan erstatte det traditionelle postbud.

Artikel top billede

Foto: Amazon.

Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er bare pakkeposten.

Sådan kan det lyde om få år, når flyvske science fiction-fantasier bliver til virkelighed.  

For det smager da lidt af fremtid, at man kan bestille en bog på nettet og få den leveret af en flyvende drone inden for en halv time.

Ikke desto mindre er det internet-boghandleren Amazons heftige drøm, at selskabets såkaldte octocopters inden for fem år kan levere pakker op til 2,3 kilogram til kunderne.

I dag består 86 procent af alle Amazon-handler af varer, som vejer mindre end 2,3 kg.

Varebestillingen og -leveringen foregår ved, at en kunde bestiller sin bog, klikker på knappen 'Prime Air', og så bliver bogen ellers sendt afsted til dronen, som via kundens GPS-koordinator navigerer til et sted tæt på kunden.

Herefter bliver varen sat til kunden, og dronen flyver hjem til basen igen.


Sådan kommer den flyvende Amazon-service måske til at virke en dag. 

Flere udfordringer i luften

Selv om det hele lyder nemt og simpelt, har Amazon flere juridiske og tekniske udfordringer, inden flyservicen bliver mainstream inden for fire til fem år, som selskabets farverige direktør Jeff Bezos forudsiger.

I USA har de amerikanske luftfartsmyndigheder ikke godkendt ubemandede droner til civile formål, selv om det forventes, at det amerikanske luftrum i 2015 bliver åbnet for civile droner. Det samme forventes ifølge BBC at ske i Europa i 2016.

Dernæst er der dronernes navigation, som foregår via GPS, hvilket på ingen måde er præcist nok til levering i byområder.

"Vi kan ikke have dronerne til at lande på folks hoveder, så teknologien er ikke lige rundt om hjørnet. Men det er realistisk inden for fire til fem år," siger Jeff Bezos. 

En tredje problemstilling bliver formentlig at kontrollere dronerne i luften, for som Amazons direktør siger:

"En dag bliver luftbårne transportmidler lige så normale, som vi i dag ser lastbiler på vejene i dag," lyder det fra Amazon-direktøren.

Flyvende droner er allerede i brug til pakkelevering i Kina, og der bliver eksperimenteret med at levere mad, øl og deslige på flere udendørs restauranter via droner.

Læs også: 
Drop servitricen: Droner kommer flyvende med din mad

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S