Fyresedlerne sidder stadig løst: Her er årets fem største it-fyringsrunder

Nedskæringer og lavere omkostninger, tab af kunder og et dybfrossent it-marked. Begrundelserne for store fyringsrunder er mange, men resultatet er det samme: Se her, hvem der fyrede flest ansatte i 2013.

Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Ligesom i 2012 sad fyresedlerne også løst i den danske it-branche i året, der gik.

Alene blandt de største danske it-firmaer fik op mod 1.000 ansatte en fyreseddel i løbet af 2013, hvilket er stort set det samme niveau som i de foregående år.

Dertil kommer de it-folk i andre virksomheder, som har mistet deres arbejde, som bringer antallet af it-fyringer endnu højere op.

Årets bobler

Lige uden for fyringshitlistens top 5 finder vi årets bobler - nemlig indiske TCS (Tata Consultancy Services) - som i juni i år varslede afskedigelser af omkring 60 medarbejdere.

Så selv om Tata inden for relativ kort tid har vundet en række spektakulære danske it-kontrakter, viger inderne ligesom sine danske konkurrenter ikke tilbage fra at skille sig af med overflødige ansatte. Det har allerede flere gange udløst fyringsrunder.

Her blev der ramt hårdt

Nummer 5:
Inde på selv top 5-listen har vi it-forhandleren Atea, som i september tog den store kost frem og ryddede op i en lettere tilsandet organisation og skilte sig af med 100 af de omkring 1400 danske medarbejdere. Fyringerne var også en reaktion på et svagt it-marked, som har fået Atea til at droppe sine ambitiøse vækstmål for hele den nordiske koncern.

Fyringerne i Atea kom, kort tid efter at den danske direktør Lars Johansson havde forladt sig stilling. Vikar på posten var koncernchef Claus Hougesen. Han var manden, der førte kniven i den store fyringsrunde, som i øvrigt senere blev udvidet til resten af Norden, hvor yderligere 200 Atea-ansatte står til at miste deres job.

Kort efter annonceringen af den danske fyringsrunde kunne Ateas øverste chefer så lige indløse en stribe aktieoptioner, som gav cheferne en samlet gevinst på 26 millioner kroner.

Nummer 4:
På listens fjerdeplads har vi IBM Danmark, som juni 2013 varslede fyring af 128 ansatte. IBM ville i første omgang ikke sætte tal på antallet af afskedigelser. Det lykkedes senere Computerworld at grave tallet frem via den internationale fagforening Alliance@IBM.

IBM-fyringerne var i øvrigt en del af en større internationalt sparerunde, som i alt kostede mere end 1.000 ansatte deres levebrød.

Det er langt fra første gang, at IBM i Danmark fyrer folk. I 2012 fyrede selskabet 170 ansatte, og over de seneste fem år er antallet af ansatte i IBM Danmark skåret ned med ikke mindre end 1.500 personer.

En gammel kending

Nummer 3:
Listens dark horse er TDC, som i august varslede fyring af et ikke nærmere specificeret antal medarbejdere.

Den stigende konkurrence og svage indtjening i tele-sektoren har de seneste år tvunget TDC ud i en række spektakulære fyringsrunder, og har de sidste fem-seks år årligt skilt sig af med mellem 400 og 1.000 ansatte.

I år valgte TDC at holde kortene tæt til kroppen med hensyn til hvor mange fyringer man vil gennemføre. Derfor er det ikke muligt at give et præcist tal for, hvor mange af de danske ansatte der blev sendt på gaden i 2013. Morgenavisen Jyllands-Posten kunne dog august fortælle, at TDC alene i de første tre måneder af 2013 havde skilt sig af med mere end 200 medarbejdere.

Nummer 2:
I toppen af listen finder vi CSC - en gammel kending - som dog i 2013 må nøjes med en andenplads for at havde sendt 260 medarbejdere hjem med en fyreseddel i hånden.

CSC har de seneste tre år været lige lovlig meget i vælten. Efter en voldsom arbejdskonflikt med fagforeningen Prosa i 2011 skilte CSC sig i 2012 af med hele 1500 medarbejdere. Samtidig har CSC løbende tabt en række store kontrakter med kunder som Rigspolitiet, SAS og TDC. Senest har CSC også mistet en kontrakt med forsikringskoncernen Tryg.

CSC's amerikanske moderselskab er samtidig ramt af en alvorlig regnskabsskandale med tråde til Danmark. Og for at gøre billedet komplet fik CSC's omdømme også et alvorligt hak, da det i sommer kom frem, at CPR-registreret (som CSC driver for staten) var blevet hacket.

Dette danske it-firma fyrede flest mennesker i 2013

Før vi kommer til listens nummer et, er det værd at bemærke, at man andre steder i it- og teknologi branchen har valgt at satse på lønnedgang i stedet for fyringer som vejen til at få de økonmiske ender til at mødes.

Det gælder eksempelvis print- og kopiproducenten Ricoh, hvor ledelsen i november krævede øget arbejdstid eller en lønnedgang på otte procent af sine service-teknikere.

Samme model valgte man i retailkæden Fona, hvor medarbejderne blev sat mellem fem og ti procent ned i løn. Det kan du læse om her.

Fyringer og organisationsændringer behøver dog ikke være udtryk for, at en virksomhed skranter.

Og "vinderen" er...

Som topscorer i disciplinen "fyringer" finder man nemlig KMD, der via to fyringsrunder i januar og oktober i alt vinkede farvel til først 100 og siden yderligere 275 ansatte i løbet af 2013.

Fyringerne i KMD kom, efter at selskabet kunne præsentere et præmieregnskab med kraftigt stigende omsætning og forbedret indtjening.

KMD-eksemplet viser, at fyringsrunder også er et spørgsmål om rettidig omhu, der både skal ruste en vriksomhed til øget konkurrence og gøre ejere og investorer glade.

Den menige it-medarbejder, som føler sig fyringstruet, må så til gengæld håbe på, at der igen kommer bedre gang i samfundsøkonomien.
 
Det håb næres af, at 2013 blev året, hvor optimismen så småt er vendt tilbage i Danmark. Overordnet er beskæftigelsen steget med 25.000 over det sidste år, og både forbrugertilliden og erhvervslivets konjunkturbarometre er stigende. Ifølge den seneste vurdering fra Nationalbanken lyder forventningerne for 2014 nu på en vækst på 1,5 pct.

Men indtil videre fortsætter fyringerne i it-branchen altså ufortrødent.

Læses lige nu

    Annonce

    Statens IT

    Erfaren Omada-specialist til Statens IT

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks