Bliver salget af Nets danskernes næste Dong-sag?

ComputerViews: Inden længe skal Nets sælges til én af fem bejlere, og der er flere ting i den handel, der vækker minder om de sidste ugers Dong-hysterier. Har vi noget at frygte, når Nets bliver solgt?

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Snart skal betalings- og informationsvirksomheden Nets sælges.

Det betyder, at flere danske og udenlandske investorer står klar til at betale Nets milliarder af kroner for at overtage kritisk dansk infrastruktur som dankortet, NemID og Betalingsservice, som vi - altså du og jeg - bruger hver dag.

De seneste uger har budt på heftig virak om netop frasalg af kritisk dansk infrastruktur, da det blev besluttet, at 19 procent af energikæmpen Dong skal havne i hænderne på investeringsbanken Goldman Sachs for omkring otte milliarder kroner.

Sagen om Dong-frasalget fik tusinder til at demonstrere foran Christiansborg og hundredetusinder af danskere til at skrive under på, at handlen ikke skulle gennemføres, mens det er blevet debatteret heftigt, om det er fornuftigt at sælge lidt mindre end en femtedel af Dong til investeringsbanken.

Mens finalefeltet til at overtage Nets (tidligere kendt som PBS) er ved at blive barberet ned til den endelige vinder, er det store spørgsmål så, om folk vil på gaden, til underskriftsindsamlingen og debatten igen - eller om det hele kommer til at foregå mere stille og roligt denne gang.

Lad os se på, hvad der taler for og imod en folkelig sag, når Nets bliver afhændet inden for den kommende tid.

Disse ting taler for Facebook-rabalder 
Dong-investoren Goldman Sachs har tidligere i Nets-forløbet sagt farvel til at få ejerskab over NemID, men Nets-salget indeholder alligevel lidt af samme sprængstof, der fik Dong-sagen og efterfølgende partiet SF til at eksplodere.

Den allervigtigste årsag til et eventuelt folkeligt stormløb på de sociale medier er Nets' helt centrale rolle i den danske digitalisering og dermed infrastruktur, hvor dankortet i butikken og NemID på nettet er blevet to fuldstændige uundværlige størrelser for omkring fire millioner danskere.

Et nyligt dankort-nedbrud i mange timer og sidste års flere dage lange NemID-nedbrud har om noget vist, hvor afhængige vi er af, at disse services virker upåklageligt.

For investorerne handler Nets-salget om at overtage en it-forretning, der om muligt skal drives endnu mere strømlinet.

Vil en kapitalfond med profitmaksimering for øje sørge for, at de noget nær livsnødvendige services kører som smurt i olie i fremtiden?

Desuden er debatten om gebyrer på dankortet forlængst blevet skudt i gang.

Næste logiske frygt kan meget vel blive gebyrer på NemID-transaktionerne, hvilket næppe er blevet mindre af, at købsprisen i de forgangne måneder er steget fra de forventelige ni milliarder kroner til en pris helt op mod 15 milliarder kroner.

Dette taler for, at det hele bliver stille og roligt

Politikerne har i denne sammenhæng tidligere beroliget med, at der er truffet forholdsregler for, at der ikke bliver pålagt dankortet ekstra gebyrer, hvilket også må formodes at gælde NemID-driften. 

Ikke tale om Goldman Sachs

Finalefeltet til at sluge Nets består mestendels af udenlandske investorer, og det kan godt give Olsen Banden-klippet med udenlandske mastodonters overtagelse af danske selskaber og danskheden nye seere på de sociale medier, som det var tilfældet i Dong-sagen. 

Men at Nets-salget næppe opnår samme højspændte intensitet som Dong-sagaen skyldes først og fremmest, at ingen af de tilbageværende potentielle købere vækker samme klang som Goldman Sachs.

Selskabet, der nu ejer 19 procent af Dong, anses generelt for at være en virksomhed med fingrene godt nede i startkablerne til den verdensomspændende finanskrise.

Kan man sige det samme om it-selskabet Atos, Tryghedsgruppen eller ATP?

Knap og nap.

Du har intet ejerskab

En anden grund til, at Nets-salget bliver en mere fredelig omgang, er, at Nets ikke er et offentligt selskab - altså dit og mit - som der blev slået meget på under Dong-forløbet.

Nets ejes derimod af 200 danske og norske pengeinstitutter samt Nationalbanken, hvor Danske Bank, Nordea og den norske DnB Bank har aktieposter på mellem 16 og 20 procent.

Når Dannebrog og nationalfølelsen ikke er oppe imod den mest væmmelige storkapital fra det store udland, er det svært at se befolkningen mobilisere den store modstand.

Hvor mange vil desuden på de sociale medier åbent og seriøst forsvare NemID, som flere gange er nomineret til et af de mere kiksede it-projekter i nyere tid? 

Husk lige lovgivningen 
Desuden er der klare eksempler på, at kritisk digital dansk infrastruktur er blevet solgt til udenlandske selskaber uden den store folkelige modstand.

Det har blandt salget af TDC og KMD vist.

Her har salgene indbragt Danmark milliarder af kroner, mens man i TDC's tilfælde har åbnet for en heftig konkurrence på teleområdet, som har resulteret i nogle af verdens laveste telepriser.

I KMD's tilfælde har salget også øget konkurrencen, selv om KMD og kommunernes nye it-selskab, Kombit, ikke har været helt enige om prisen for at bryde KMD's monopol på levering af systemer til landets 98 kommuner. Men det ser ud til at lykkes. 

I begge tilfælde var der politiske reguleringer og aftaler om driften af infrastrukturen, der lå til grund for, at danskerne - altså du og jeg - ikke har mærket den helt store forandring i vores hverdag.

Bundlinjen i Nets-salget set fra et folkeligt perspektiv er derfor, at så længe politikerne sørger for et ordentligt lovgrundlag, der ikke berører vores fælles pengepung eller dagligdag i form af gebyrer, nedbrud og sikkerhedsbrister, vil der næppe blive råbt og skreget så højt, som vi så i Dong-sagen.

Hvad mener du?

Læs også:
Nets til salg: Nu tjekker købere datarummet

Fem firmaer står tilbage som købere af Nets

Læses lige nu

    AL Sydbank

    Afdelingschef til IT Servicedesk

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    AI/ML udvikler i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kryptokustode til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S