Tusindvis af TDC-job i farezonen: TDC langt med planer om at reducere

TDC vil reducere medarbejderstaben drastisk. Flere tusinde TDC-ansatte er i farezonen.

Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

TDC er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten klar til at skære dybt i den danske medarbejderstab.

Ifølge avisen er topchef Carsten Dilling langt med planerne om at outsource store dele af den daglige drift af selskabets telenet.

Planerne om at outsource selskabets kabelbårne telenet kan ende med, at TDC i alt outsourcer op til 3.000 job - herunder de kørende teknikere.

Uro blandt medarbejderne

TDC har i den seneste tid været plaget af en del uro blandt netop teknikerne, der har strejket.

Det kan du læse mere om her: TDC-konflikt vil ikke dø: Nu er der igen strejkende medarbejdere

TDC har løbende reduceret mandskabet i de senere år, hvor organisationen er blevet optimeret og trimmet i høj grad.

Det er således et af topchef Carsten Dillings erklærede mål at effektivisere selskabet yderligere.

Du kan læse mere om hans planer her: TDC's Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Det har ført til en næsten halvering af medarbejderstaben, der talte omkring 14.000 mand i 2006.

TDC's ledelse vil over for Morgenavisen Jyllands-Posten ikke afvise oplysningerne, men vil samtidig heller ikke svare på konkrete spørgsmål.

"Arbejdet skrider frem som planlagt, men det er ikke færdigt, så derfor vil vi på nuværende tidspunkt ikke kommentere enkeltheder eller detaljer i projektet," siger pressechef Ib Konrad Jensen til avisen.

Selskabet har allerede i et stykke tid målrettet outsourcet forskellige opgaver til underleverandører.

En stor del af TDC's it-systemer driftes i dag af indiske Tata, mens det er kinesiske Huawei, der skal stå for TDC's store mobilnet.

Det kan du læse mere om her: TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma

TDC har blandt andet for nylig åbnet et callcenter i Tyskland, hvor lønomkostningerne er lavere.

Det kan du læse mere om her: Uro hos TDC-ansatte: Derfor oprettes nyt center i Tyskland

TDC kom sidste år ud med et overskud på 3,1 milliarder kroner efter skat.

Det kan du læse mere om her: TDC hårdt presset - men skovler penge ind.

Læs også:

Planen er klar: Sådan tjener dit teleselskab styrtende med penge på dig

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Læses lige nu

    SOS International

    Platform Engineer – Team Lead

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til Forsvarets nye Digital Backbone - Et samfundkritisk IT-miljø

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune