Dansk it-firma fortsætter opkøbsræs

Nyt opkøb konsoliderer dansk it-koncern på markedet for ERP-løsninger.

Artikel top billede

EG's koncernchef Leif Vestergaard har endnu en gang udbygget sin forretning gennem et opkøb - denne gang på det svenske marked.

Der er tilsyneladende inden ende på opkøbssulten i den danske ERP-koncern EG, som nu foretager endnu et markant opkøb.

Denne gang drejer det sig om Malmø-virksomheden Tacticus, der med godt 60 ansatte nu bliver en del af EG, der i forvejen beskæftiger omkring 100 ansatte i Sverige. 

Med opkøbet etablerer EG sig som en af det svenske markeds største leverandører af Microsoft Dynamics. Samlet omsætning bliver, hvad der svarer til 220 millioner danske kroner, hvoraf alene knap 80 millioner kroner kommer fra Tacticus.

Det er kun godt et år siden, at EG købte en anden svensk ERP-virksomhed, Unitail, som for alvor etablerede EG som en seriøs spiller på tværs af de skandinaviske markeder for løsninger indenfor ERP og business intelligence.

Tacticus har specialiseret sig i ERP-løsninger til logistik- og produktionsvirksomheder og supplerer derfor ifølge koncernchef Leif Vestergaard EG's eksisterende forretning indenfor forsynings- og detailhandelen.

"Vi er nu blandt de største Dynamics-huse i Sverige. Tacticus er eksperter inden for logistik og produktion med en attraktiv kundeportefølje. De vil blive en væsentlig brik i at drive væksten i EG Sverige yderligere," siger Leif Vestergaard.

EG er de seneste år vokset voldsom både gennem opkøb og organisk vækst og passerede i sit seneste regnskab en omsætning på 1,6 milliarder kroner. Leif Vestergaard har tidligere meldt ud, at målet er at runde en omsætning på 2,3-2,4 milliarder inden udgangen af 2017.

I fjor blev EG købt af kapitalfonden Axcel, og med de penge i ryggen varsler EG flere opkøb allerede i år.

"Det bliver helt sikkert ikke det sidste opkøb, EG foretager i år," lyder det fra Leif Vestergaard.

Læs også:

Dansk it-kæmpe klar til nye opkøb efter rekordregnskab

EG tordner af sted - og er sulten på flere opkøb

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    Vallensbæk Kommune

    NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems