Svensk distributør er SAP's nye spydspids i Danmark

Distributøren Pedab bliver krumtappen i SAP's satsning på at få sine teknologier indenfor business analytics og mobility ud på hylderne hos nordiske it-forhandlere.

Artikel top billede

Direktør for den svenskejede distributør Pedab, Hans Henrik Hansen, forventer, at en ny nordisk samarbejdsaftale med SAP kan udvide markedet for big data-løsninger til små og mellemstore virksomheder.

Med en ny nordisk distributionsaftale allierer tyske SAP sig nu med den svenskejede nichedistributør Pedab i forsøget på at få gang i salget af sine software-løsninger på SMB-markedet.

Aftalen betyder også, at SAP nu for alvor åbner for indirekte salg gennem distributører og it-forhandlere.

SAP har længe drømt hede drømme om at sælge sine software-løsninger uden for det enterprise-segment, som traditionelt har været det tyske firmas hjemmebane. Og med den nye aftale bliver Pedab eksklusiv distributør af SAP's teknologier og software indenfor big data, mobility og databaser.

Hos Pedabs forventer den danske direktør, Hans Henrik Hansen, at den nye aftale vil sætte yderligere skub i den svenskejede distributørs forretning - også fordi Pedab i forvejen er en af i alt tre distributører, der kan levere hardware fra IBM. Og netop kombinationen af løsninger fra SAP og IBM's hardware forventer Pedab sig meget af, siger Hans Henrik Hansen.

"Det, der driver hardwaresalget er løsningerne. Det kan være SAP-løsninger eller IBM's egne løsninger. Vores netværk af forhandlere er nu perfekt positioneret til at møde markedets krav til løsninger indenfor business analytics, big data og mobility," siger Hans Henrik Hansen til Computerworld.

Han siger samtidig, at den  nye aftale med SAP betyder, at Pedab nu skal ud og rekruttere helt nye partnere, som skal markedsføre og sælge SAP-løsninger til SMB-markedet.

"Med vores nye partnerskab med SAP kan vi nu tilbyde en af de stærkeste løsningsporteføljer, som er tilgængelige på det nordiske marked, og vi er meget glade for SAP's tiltro til, at vi sammen kan udvide markedet i Norden," siger han.

Læs også:
Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark

Nu vil SAP gå efter disse kunder

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,